Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

278 Vinden og Skibssejl. Side af Hjulet ned med sin Vægt. Dog bliver ogsaa her et Spild, saa at man i heldigste Tilfælde kun naar 83 Procent Nyttevirkning. § 227. Hvad Vindkraftens Anvendelse angaar, saa gælder det her om at faa overført noget af den Energi, hvoraf Luft- delene paa Grund af deres Hastighed ére i Besiddelse, paa Mølle- vingerne og derfra paa Akslen o. s. v. Længe før Vejrmøllens Fremkomst havde man gjort noget, tilsvarende med Sejlskibe. Til Forstaaelse af denne Virkning an- vendte man Sætningen om en Krafts Opløsning (§ 176). Lad a b (Fig. 236) være Sejlet og o g forestille Vindens Tryk paa Sejlet i Retning og Størrelse. Dette Tryk opløses i o c og o cl. Den første glider af paa Sejlet; den sidste trykker paa det og dermed paa Skibet, hvortil Sejlet er befæstet, o d kan igen opløses i to andre Fig. 236. Vinden paa et Skibssejl. Fig. 237. Vinden paa en Møllevinge. oe i Skibets Længderetning og o/* vinkelret derpaa. Den første vil føre Skibet fremad; den sidste vil føre det til Siden, men ikke meget, da Skibet ved sin Køl og hele Bygning ikke let be- væges sidelæns gennem Vandet. Som Fig. 236 viser, kan Skibet af Vinden endog drives skraat fremad imod denne. En lignende Forklaring blev given for Vejrmøllen. Tænker man sig i Fig. 237 g o forestille Møllevingernes Aksel set oven fra, og denne Aksel vendt lige mod Vinden, som har Retningen o g, vil dens Tryk, ligesom før, opløses i den uvirksomme o c samt od, hvilken sidste atter opløses i of, der ikke udretter andet end at trykke Akslen imod dens Bundspor og oe, der driver Vingen fremad. Forholdene ere imidlertid ikke saa simple, hverken med Sejlskibet eller med Vejrmøllen. De Tryk — og Sugninger —,