Vinden og en Møllevinge.
279
som de bevægede Luftdele frembringe, ere meget sammensatte,
og medens foranstaaende Redegørelse ganske vist kan tjene til
en foreløbig Forstaaelse af Fænomenerne, maa man enten langt
videre i matematisk Behandling af denne Slags Sager, end man
endnu i vore Dage er naaet, eller man maa nøjes med empiriske
(erfarings- og forsøgsmæssige) Maalinger af Virkningerne. Det
viser sig nemlig, at Vindens Tryk paa Fladen a b (Fig. 237)
ingenlunde er lig od, og at Luftstrømmen desuden virker paa
Fig. 238. Vejrmølle i Nutiden.
ab* Bagside, hvor Vinden foraarsager en Luftfortynding, en Sug-
ning, som trækker Vingen fremefter.
Fig. 238 viser en hensigtsmæssig Vejrmølle i Nutiden, en
saakaldt Selvkrøjer og Selvsvikker. Det lille Vindfang, som man
ser over Møllehatten, har til Opgave at dreje denne saaledes, at
Vingerne altid vende mod Vinden. Det virker derved, at det gaar
rundt i den ene Retning, dersom Vinden kommer til at blæse
paa det fra den ene Side, i den modsatte, naar Vinden kommer
ind paa dets anden Side. Dets Aksel staar ved Tandhjul i For-