Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Luften har Vægt. 281 som, naar en Ting vejes i Vand; den taber i Vægt, hvad det fortrængte Vand vilde veje. Paa samme Vis vil den udpustede Blære tabe i Vægt, hvad den Luft vejer, som den fortrænger; men da dette er væsentlig ligesaa meget som Vægten af den Luft, der er i Blæren, maa denne virke ens paa Vægten, enten den ’ er tom eller luftfyldt. Dog har Luften i Aristoteles’ Blære muligvis været mere trykket og kan derfor have vejet lidt mere. Imidlertid, Hero gav gode Grunde for, at Luften er et Le- geme, og Aristoteles’ — vistnok forfejlede — Forsøg syntes at stadfæste dette. § 229. Galilei blev den første, der virkelig ved en Vejning paaviste, at Luft har Vægt. Han brugte hertil — ikke en Blære - men en Flaske, som er lige stor enten dens Indre er fyldt med Luft eller ej, og dens Opdrift er altsaa i begge Tilfælde ens, hvor- imod Vægten af dens Indhold er forskellig. Galilei prøvede nemlig at sammen trykke Luft i Piasken og fandt, at den derved blev tungere; og ved ligeledes at veje den fyldt med Vand, fandt han. at Vand vejer 400 Gange saa meget som hin Luft. Dette kan have været rigtignok; ti der kan i en Flaske sammentrykkes saa meget Luft, at Galileis Tal passer; men Tallet selv har ingen videre Værdi; ti man kan indpumpe meget forskellige Luftmængder i Flasken. — Galilei foreslaar ogsaa en anden Maade, nemlig, først at veje Flasken med almindelig (ikke trykket) Luft, og dernæst at drive Luften ud af den ved Opvarming. Denne Metode til Maaling af »almindelig« Lults Vægt vilde være god, dersom virkelig al Luften kunde drives .ud ved Varmen; men dette er ikke muligt, og paa Galileis Tid kendte man ikke andre Maader at faa Luften ud paa. § 230. Vi maa imidlertid her nævne et Foretagende af Galilei, som synes at gaa i anden Retning, men som dog viste sig at faa Sammenhæng med hine Vejninger, om ogsaa Galilei selv ikke tænkte paa, at Sammenhængen var tilstede. Galilei studerede bl. a. Legemernes Fasthed og undersøgte, hvor stor en Kraft, der var fornøden til at trække dem itu eller til at brække dem. Skønt han ikke her havde Held til at bringe saadan Klarhed som i Bevægelseslæren, har han dog gjort træf- fende Bemærkninger, saasom at en rørformet Bjælke har større Bæreevne end en massiv med samme Vægt og samme Længde. Han paopoger i denne Omstændighed dot hensigtsmæssige i, at