Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Luften har Vægt.
281
som, naar en Ting vejes i Vand; den taber i Vægt, hvad det
fortrængte Vand vilde veje. Paa samme Vis vil den udpustede
Blære tabe i Vægt, hvad den Luft vejer, som den fortrænger;
men da dette er væsentlig ligesaa meget som Vægten af den
Luft, der er i Blæren, maa denne virke ens paa Vægten, enten
den ’ er tom eller luftfyldt. Dog har Luften i Aristoteles’ Blære
muligvis været mere trykket og kan derfor have vejet lidt mere.
Imidlertid, Hero gav gode Grunde for, at Luften er et Le-
geme, og Aristoteles’ — vistnok forfejlede — Forsøg syntes at
stadfæste dette.
§ 229. Galilei blev den første, der virkelig ved en Vejning
paaviste, at Luft har Vægt. Han brugte hertil — ikke en Blære
- men en Flaske, som er lige stor enten dens Indre er fyldt med
Luft eller ej, og dens Opdrift er altsaa i begge Tilfælde ens, hvor-
imod Vægten af dens Indhold er forskellig.
Galilei prøvede nemlig at sammen trykke Luft i Piasken
og fandt, at den derved blev tungere; og ved ligeledes at veje
den fyldt med Vand, fandt han. at Vand vejer 400 Gange saa
meget som hin Luft. Dette kan have været rigtignok; ti der kan
i en Flaske sammentrykkes saa meget Luft, at Galileis Tal passer;
men Tallet selv har ingen videre Værdi; ti man kan indpumpe
meget forskellige Luftmængder i Flasken. — Galilei foreslaar ogsaa
en anden Maade, nemlig, først at veje Flasken med almindelig
(ikke trykket) Luft, og dernæst at drive Luften ud af den ved
Opvarming. Denne Metode til Maaling af »almindelig« Lults Vægt
vilde være god, dersom virkelig al Luften kunde drives .ud ved
Varmen; men dette er ikke muligt, og paa Galileis Tid kendte
man ikke andre Maader at faa Luften ud paa.
§ 230. Vi maa imidlertid her nævne et Foretagende af
Galilei, som synes at gaa i anden Retning, men som dog viste
sig at faa Sammenhæng med hine Vejninger, om ogsaa Galilei selv
ikke tænkte paa, at Sammenhængen var tilstede.
Galilei studerede bl. a. Legemernes Fasthed og undersøgte,
hvor stor en Kraft, der var fornøden til at trække dem itu eller
til at brække dem. Skønt han ikke her havde Held til at bringe
saadan Klarhed som i Bevægelseslæren, har han dog gjort træf-
fende Bemærkninger, saasom at en rørformet Bjælke har større
Bæreevne end en massiv med samme Vægt og samme Længde.
Han paopoger i denne Omstændighed dot hensigtsmæssige i, at