Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

292 Lufthavets Trykvirkninger. I Overensstemmelse hermed fandt Pascal, at en Vandhævert paa 40 Fods Højde ikke virker, men naar samme Hævert heldes til Siden, saa at dens lodrette Højde bliver mindre end 32 Fod, begynder den at virke. Ligesaa virkede en Meter høj Kviksølvhævert ikke, men med en tilstrækkelig Heldning til Siden begyndte den at virke. § 243. Pascal, der ligeledes havde studeret Vædskers Tryk og uden at kende Stevins Arbejder i saa Henseende (§ 187) paa sin egen klare Maade havde gjort Rede for lignende Ting og f. Eks. paany konstrueret de saakaldte »Pascals Vaser« (§ 192), har den Fortjeneste i højere Grad end Torricelli at have paavist, at Lovene for Vædskers Tryk ogsaa væsentlig gælde for Luften. Han gjorde lignende Regninger som følgende: Lufthavet, der omhyller Jordkloden, maa have samme Vægt som et Vandhav paa 32 Fods Dybde eller et Kviksølvhav paa 0.76 Meters Dybde. Naar man nu kender Jordoverfladens Størrelse kan man altsaa regne sig til hele Lufthavets Vægt. Sættes Jordens Radius til ca. 850 Mil, bliver Overfladen ca. 9 Millioner Kvadrat- mil. Lufthavets Vægt er lig 32/24Ooo 9 Millioner eller ca. 12000 Kubikmil Vands Vægt. Paa hver Kvadrattomme af Jordoverfladen maa der hvile et Tryk lig Vægten af en Vandsøjle paa 32 Fods Højde og med 1 Kvadrattommes Tværsnit, eller = % Kubikfod, der (da 1 Kbfod vejer 62 Pund) vejer ca. 14 Pund. Dette Tryk, 14 Pund, udøves i Henhold til Læren om Tryk iVædsker ikke alene nedad, men ogsaa som Sidetryk og opadgaaende Tryk paa hver Kvadrat- tomme. Paa Menneskelegemets Overflade virker altsaa, idet denne anslaas til 3 Kvadratalen eller 12 Kvadratfod, et Tryk paa 12. 144.14 = 24192 Pund. Pascal gør imidlertid opmærksom paa, at der ogsaa indvendig fra udøves et tilsvarende Tryk, ikke alene i saa- danne Hulheder som Lungerne', hvor Lufthavet forgrener sig ind; men inde i Legemets Væv findes Luft med tilsvarende Tryk. Det er dette, der gør, at Huden drages ind i et Fingerbøl, hvoraf man har suget Luften ud, at Blodet strømmer ud i Koppen ved Kopsætning, at Mælken strømmer fra Moderbrystet ud i den sugende Barnemund, osv. Trykket udenom os maa derfor paa ingen Maade fjernes; ti da vilde vi sprænges paa Grund af det indvendige Tryk. Vi taale end ikke, at Trykket pludselig formindskes. Blodet vil da kunne træde ud af de fineste Kar i Øjne, Næse o. lign. Men en langsom