Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

330 Nonius. Denne vigtige Apparatdel er eksempelvis fremstillet i Fig. 268; men den kan have forskellige Former, alt efter det Apparat, som den tilhører, og de Inddelingers Art, der skulle aflæses. Selvfølge- lig kan den ogsaa bruges paa en ret Maalestok. Den bevægelige Del a har for det første sit Nulpunkt; af dettes Stilling aflæser man paa Fig. 268 først de hele Grader 142°; men der er aaben- bart noget mere. Et Maal som 9 af den faste Maalestoks Grader er nu overført paa den bevægelige Del a; men her er dette Maal delt, ikke i 9, men i 10 lige store Dele, saa at hver af dem er 9/10 Grad, altsaa J/io mindre end de virkelige Grader. Der vil nu altid være een af disse Streger, der staar lige ud for een af den faste Skives Streger. Paa Fig. 268 er det aabenbart den bevæge- lige Arms 3-Streg. Der skal da læses 142.3, nemlig 3 Tiendedele mere end 142; ti da 3-Stregen er paa Linie, er 2-Stregen ’/io forbi den tilsvarende Streg, 1-Stregen 2/10 forbi sin, og O-Stregen 3/10 forbi sin. § 274. Fig. 268 giver en Forestilling om den danske Grad- - maaling udført i det 19de Aarhundrede. Den oprindelig maalte Grundlinie er saa lille, at den ikke kan angives paa Kortet. Det er en Linie paa omtrent 4000 Alen paa Amager maalt med 4 Staalstænger, der havde en Æg i hver Ende saaledes, at naar den ene Æg var lodret, var den anden vandret. Stængerne lægges omhyggelig vandrette efter hverandre, men man lader dem ikke berøre hinanden, for at den ene ikke skal støde den anden; der- imod maaler man det lille Mellemrum ved at prøve, hvor langt en Glaskile kan stikkes ind imellem Æggene.