Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

344 Bradley. imidlertid ikke an at betragte de nævnte Afvigelser som Paral- lakse; ti Afvigelserne vare ikke til de rigtige Sider. Nu gav Molineux og Bradley sig til at prøve Hookes Maa- linger af / i Dragen med den ny Kikkert. De fandt den da flyttet noget bort fra det Sted, hvor Molineux en Maaned tidligere havde iagttaget den, men mente foreløbig, at det maatte være en Obser- vationsfejl. Da de imidlertid fortsatte Maalingerne, fandt de, at 2’ Fig. 274. Aberrationen eller en Stjernes tilsyneladende Flytning paa Grund af Jordklodens Bevægelse. 1728 Meddelelse herom til Stjernen syntes at bevæge sig i en regelmæssig aarlig lille Bane, hvori den dog befandt sig paa et andet Punkt, end den burde, hvis Paral- laksen skulde afgive Forklaringen. Da døde Molineux; men Bradley fortsatte Undersøgelserne med en anden ny Kikkert, han havde faaet Adgang til i Wanstead. Han fandt nu, at an- dre Stjerner ogsaa gik i tilsvarende smaa Baner, og da disse vare aarlige, maatte Aarsagen aabenbart være at søge i Jordens aarlige Bevægelse. Da hændtes det en Dag, at Brad- ley, i en Baad paa Themsen, lagde Mærke til, at naar Baaden gjorde Fart, fornam han Vinden fra en noget anden Kant end den. hvorfra Vinden i Virke- ligheden kom; og denne Omstændighed ledede hans Tanke ind paa en af de smukkeste astronomiske Opdagelser, der nogensinde er gjort. Han gav i den daværende Greenwich Astronom Ed mund Halley, om hvem senere, og som straks offentliggjorde Bradleys Brev i Videnskabernes Selskabs Skrifter. — Efter Halleys Død 1742 blev Bradley hans Eftermand og virkede som saadan med Hæder til sin Død 1762. Han døde, ligesom Tyge Brahe, fordi han forsømte sin naturlige Trang. Lad 1284 (Fig. 274) være Jordbanen om Solen. Dennes Forlængelse ud til alle Sider er Ekliptika. Betragtes nu først en Stjerne vinkelret ud for dette Plan (ved Ekliptikas Pol), fandt Brad- ley, at denne Stjerne gik i en lille Cirkel 1‘ 2‘ 3‘ 4‘ med en Dia-