Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Aberrationen. 345 Fig. 276. En Lys- straales og Jord- klodens Bevægelse. meter paa 40" (et Maal, der svarer til c. 1/46 af den synlige Sol- diameter). Men det mærkelige var, at Stjernen ikke viste sig paa det Sted i den lille Bane, der vilde svare til Jordens Sted i sin: den gik vel rundt i samme Retning, men den var altid 1li Aar længere fremme end Jorden, saaledes som Fig. 274 viser. Betragtes en Stjerne imellem Ekliptika og dens Pol, synes den at gaa i en elliptisk Bane 1" 2“ 8“ 4", hvis Storakse er parallel med Ekliptika og ligeledes 40", og hvis Lilleakse er des T . „ _ , , . .... , , ’ e . Fig. 27o. Lodrette Regndraaber paa et stillestaaende mindre, jo nærmere Stjer- og et kørende Jernbanevindu. nen er ved Ekliptika. En Stjerne i selve Ekliptika synes at gaa frem og tilbage i en ret Linie i Ekliptika, P“ 2“‘ 8“‘ 4“‘. Bradleys Forklaring gik ud paa, at her finde to Bevægelser Sted (ligesom naar lodrette Regn- draaber falde paa et Vindu af en kørende Jernbane- vogn, Fig. 275). Lyset skrider frem og Jorden skri- der frem. Lad en Lysstraale have en Retning og Hastighed, der er fremstillet ved L M. (Fig. 276). Lad Jorden have en Bevægelse i samme Tid fra P til M. Da er Virkningen den samme, som om Lysstraalen foruden sin egen Bevægelse havde en Bevægelse modsat Jordens, altsaa MP eller L N, idet Jorden stod stille. Men Straalens to Bevægelser LM og L N sammensættes til den ene L P (jfr. § 147). Naar altsaa Jorden bevæger sig i en Retning tværs paa Lysstraalens Retning, vil man faa Straalen ind i Øjet (eller Kikkerten) i en saadan Retning, som om Stjernen befandt sig til den Side, hvorhen imod Jorden er i Færd med at bevæge sig. Derfor ses Stjernen altid paa et mere fremrykket Sted. — Kun naar Jorden bevæger sig lige i Retning mod Straalen 2'“ 2 eller lige med denne 4“‘ 4, viser Stjernen sig der, hvor den virkelig er (ligesom Vinden beholder sin rigtige Retning, naar man gaar lige imod den eller lige med den). Forskydningen, Aberrationen, har aabenbart intet med Stjer-