Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

346 Nutationen. nens Afstand at gøre. Den er alene besternt ved Lysets og Jord- klodens Hastigheder. Naar Forskydningen er størst, er den 20" eller Grad; og da en Grad er omtrent Veo af Radius, svarer 20“ omtrent til en Banelængde paa V10000 af Radius. Med andre Ord, PM (Fig. 276) er omtrent Vioooo af L M\ eller Lysets Hastig- hed L M er omtrent 10000 Gange saa stor som Jordens Hastighed PM. Denne er omtrent 4 Mil i Sekundet. Lysets Hastighed er altsaa 40,000 Mil i Sekundet Fig. 277. Arago. — en smuk Stadfæstelse paa Ole Rømers Opdagelse og samtidig det første virkelige Bevis paa, at Jor- den gaar omkring Solen. § 285.. Bradley mærkede imid- lertid, at der var flere Afvigelser i Fiksstjernernes Stilling. Han havde begyndt at skønne det i 1727, men især efterat være bleven Astronom i Greenwich blev han istand til at drive Efterforskningerne med Kraft, saa at han i 1748 kunde offentlig- gøre Resultatet. Fiksstjernerne viste sig nemlig ogsaa at gaa i en lille Bane i Løbet af 18,c Aar. Ba- nerne vare smaa, kun 14—19" i Tværmaal, og deres Form og Stil- ling vare saadanne, at Bradley fandt, at det er Jordaksen, som foruden, at den gaar i den store 26000-aarige Kreds omkring Eklip- tikas Pol (§ 44), tillige stadig gaar i den lille 18-aarige Kreds, alt- saa tegner smaa kykloideagtige Sløjfer omkring hin storladne Bane. Disse smaa Slyngninger kaldes Nutationen. § 286. Stødet til den tredie Maaling af Lysets Hastighed og Grundtanken til Fremgangsmaaden blev given af Dominique Francois Arago. Født 1786 og uddannet et Par Aar paa den polytekniske Skole i Paris, blev han i 1805 sendt til Spanien for sammen med Biot al forlænge Gradmaalingen lige til Formentera (§ 278). Under Spaniernes Rejsning mod Napoleon blev han fæng- slet af hine, flygtede til Algier, men blev paa Rejsen til Marseille igen fangen af en spansk Krydser. Senere frigiven nærmede han