Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Arago. 347 sig atter Marseille, men blev af Storm sat tilbage til Sardinien. Herfra kom han igen til Algier, blev tagen som Slave og maatte gøre Tjeneste som Tolk, til han endelig i 1809 ved den franske Konsuls Indflydelse blev fri og kom hjem til Frankrig. Kort efter blev han Medlem af Akademiet og Lærer ved den polytekniske Skole og sammen med den franske Kemiker Gay-Lussac (1778— 1850) Redaktør af det berømmelige Tidsskrift »Annales de phy- sique et de chimie«. Heri og flere Steder har han skrevet talrige Afhandlinger, dels om egne originale Arbejder, dels Fremstillinger af almen astronomiske og fysiske Æmner og dels Skildringer af store Mænd og deres Arbejder. Han var lige anset som frem- ragende Naturforsker og yndet som populær Forfatter og Fore- drager. I 1830 blev han Direktør for Pariserobservatoriet, og en Mængde Æresbevisninger blev ham til Del fra Byer og lærde Sel- skaber. — Ogsaa i Politik tog han virksom Del. Som Medlem af Deputeretkammeret stod han altid paa Frihedens Side og var en af Magthaverne frygtet Taler. Han havde umaadelig Indflydelse og anvendte denne paa vigtige Punkter. Saaledes bidrog han i høj Grad til at dæmpe Blodsudgydelsen under Julirevolutionen 1830. Han udviste ofte stort personligt Mod. Da Regeringen efterab have dæmpet Juniopstanden i 1832 tænkte paa at bygge detacherede Forter, paapegede han saa stærkt denne Fare for Folkefriheden, at Regeringen opgav sin Plan; og da man paa Grund af Polytek- nikernes Delagtighed i Opstanden stillede denne Skole under Krigs- ministeriet, nedlagde han resolut sit Professorat. — I Februar- revolutionen 1848 blev han Medlem af den provisoriske Regering og derefter af Eksekutivkomiteen. Han var imod Louis Napoleons Præsidentvalg og var efter dennes Statskup ikke bange for at tage Ordet til Fordel for de Deporterede. Da han døde i 1853, havde han været næsten blind i sine sidste Aar. Derfor kunde han ikke selv udføre sine Planer om Maaling af Lysets Hastighed, men meddelte dem til Fizeau og Foucault, der paa forskellige Maader bragte Sagen i Udførelse. § 287. Hippolyte Louis Fizeau, f. 1819 i Paris, d. 1896, maalte i 1849 den Tid, som Lyset bruger om at tilbagelægge Vejen fra Suresne til Montmartre i Paris (8633 Meter) og tilbage, ialt c. Mil, altsaa noget ganske tilsvarende som det, Acc. del Gi- mento forgæves havde forsøgt (§ 282); men Fizeau traf en saadan Anordning af hele Forsøget, at Afsendelse, Tilbagesendelse og