Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

348 Fizeau. Modtagelse af Lyset skete ganske avtomatisk uden at blive paa- virket af den menneskelige Sendrægtighed, saa at Iagttageren kun havde at afgøre, o m Lyset slap frem eller ikke under de forskellig stillede Vilkaar. Paa Fig. 278 ere Apparaterne tilhøjre i Suresne, Røret til- venstre i Paris, det hele set ovenfra. Apparaterne i Suresne be- staa for det første af en Kikkert, hvorigennem et Øje kan se Paris; men Kikkerten har et Siderør med et Par Linser, hvorigennem et kraftigt Lys (øverst paa Fig. 278) kan skinne fra Siden ind i Kik- kerten. Her træffe Straalerne et plant Glas 21/, der uden at være belagt med Tinamalgam dog kaster Lys ud gennem Kikkertrøret Fig. 278. Fizeaus Maaling af Lysets Hastighed mellem Suresne og Paris. ad Paris til. Her træffer det et andet Slags Kikkertrør, nemlig et Rør med en Samlelinse forrest og et Spejl i Baggrunden (til venstre). — Inden Spejlet blev anbragt her, var der paa samme Plads et Øjeglas til Orientering af hele denne Kikkert i Retning mod Su- resne. — De ankommende Straaler ville samles paa Spejlet, og af dette kastes tilbage gennem Linsen, som atter gør Straalerne pa- rallele, saa at de nogenlunde usvækkede komme tilbage til Suresne og trænge ind gennem den herværende Kikkert lige til Øjet uden at svækkes synderlig ved Gennemgang gennem Glasset M. Man ser altsaa i Kikkerten det Lys, som man selv har afsendt, og man faar ganske Indtrykket af at se et Lys ovre i Paris. Paa den anden Side af Kikkerten, modsat den, hvor Lyset befinder sig (nederst paa Fig. 278), findes imidlertid et Urværk