Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Lysets Hastighed. 349 med et hurtigt løbende Tandhjul, der gennem en Indskæring træn- ger ind i Kikkerten. Dette Hjuls Tænder kunne altsaa ses, naar man ser ind i Kikkerten, og hvis Hjulet staar stille saaledes, at et Tandmellemrum befinder sig midt i Kikkertens Felt, ses i dette Mellemrum det fra Paris tilbagevendende Lys (Fig. 279 J. Sætter man nu Urværket i Gang, men ikke altfor hurtig, gaa Tænderne paa Tandhjulet i eet (Fig. 279 2), men man ser fremdeles Lyset; ti det farer ud ad et Mellemrum og kommer tilbage gen- nem samme Mellemrum, eftersom Tandhjulet ikke flytter sig syn- derligt i den lille Tid, hvori Lyset gør Rejsen. Men naar nu Fizeau satte Fart paa Urværket, kunde han opnaa, at Lyset, for- svandt, nemlig, naar Hastigheden var bleven saa stor, at det Lys, der gik ud gennem et Mellemrum, ved sin Tilbagekomst forefinder 1 2 3 Fig. 279. Fizeaus Tandhjul i Kikkertens Felt. den følgende Tand, saa at Lyset ikke kan komme frem og ind i Øjet. — Fik Uret den dobbelte Hastighed, kom Lyset frem igen: da kommer nemlig Lyset tilbage i det Øjeblik, da det følgende Mellemrum er kommet midt i Feltet. — Med 3-dobbelt Hastighed af Uret forsvandt Lyset igen (den næstfølgende Tand), med 4- dobbelt kom det tilsyne igen, o. s. v. Fizeaus Tandhjul gav ved Lysets første Forsvinden 12,67 Om- drejninger i Sekundet. Det havde 720 Tænder. Tiden fra et Mellemrum til en Tand er altsaa i/2. 1/720 . 712.07 = Visz-u 8ek. I denne Tid gaar Lyset den dobbelte Vej fra Suresne til Paris, eller 17266 Meter. Det gaar altsaa i Sekundet 18244.17266 Meter eller 315000 Kilometer, henved 42000 Mil. En fransk Fysiker ved Navn Cornu har gentaget Forsøget i 1873 paa en Linie paa 10310 Meter med flere Forbedringer i