Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gamle Verdenssystemer.
25
som er 1000 Alen, kan man med denne opmaale ae, der forestil-
ler AG, som er A’s Afstand fra Skibet.
Tankens Evne til at løse en saadan Opgave, som Haanden
er magtesløs overfor, har sikkert været en Spore for Thales og
Grækerne til at fortsætte ad denne Vej; og i Løbet af de føl-
gende Aarhundreder fik Matematikken en forbavsende Udvikling.
Naar intet af denne meddeles lier, skønt den er uundværlig for
Naturforskningen, saa er det, fordi Matematikken ogsaa har Be-
tydning for andet end for Naturforskningen, og derfor gerne studeres
for sig, og bør studeres uden just som Tilknytning til dette Fag.
§ 24. Noget andet, som Grækerne fremfor tidligere Folk søgte
Fig. 9. Ægyptisk Symbol paa Verdensbygningen.
at klare sig, var, hvorledes egentlig Verdensbygningen er. Ægyp-
terne havde saaledes kun udtrykt det symbolsk, Fig. 9, og i tidli-
gere Tid nærede Grækerne lignende mytiske Forestillinger, saasom
at Jorden var flad og omflydt af en vældig Flod Okeanos, Fig. 10,
der var begrænset af den store Himmelskal, hvorpaa Stjernerne vare
heftede; Solen var et Hul i Skallen, hvorigennem man saa den uden-
for værende Ild. Blev Hullet forstoppet, havde man Solformørkelse.
Men allerede Pythagoras (f. c. 580 f. Kr.) [O]*) e^er *
Fald hans Skole i det 5te Aarhundrede mente vel endnu, at Him-
mellegemerne vare fæstede til en stor Krystalkugleskal, som
drejede sig under en himmelsk, men uhørlig Musik, men udtalte
dog med Bestemthed, at ikke alene vare Solen og Maanen Kug-
*) Hist. Matematik S. 141.