Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Hookes og Newtons Vrede. 367 overvældende, at Lovtalen i Selskabet sluttede med de store Ord: >Alt er færdigt, der er intet mere at gøre!« Hooke var imidlertid bleven rasende over, at han ikke var nævnt i Newtons Værk og gjorde Fordring derpaa; ti Grundtan- kerne i Værket havde han haft længe før Newton, meddelt nogle af dem offentlig, andre i Brev til Newton. Disse Udsagn bleve forebragte Newton, og nu skrev denne et Brev til Halley, som i Vrede mod Hooke ikke gav denne noget efter. Han skriver, at det er tredje Gang, han bliver forulæmpet af Hooke. Første Gang er rimeligvis overfor Newtons Opdagelse i Lyslæren (§ 292), anden Gang er, da Hooke »skolemesterlig rettere hans Meddelelse om, hvorledes man kan prøve Jordens Akseomdrejning, en Rettelse, som er urimelig, fordi Newton slet ikke havde udtalt sig om For- men for Banen dybt inde i Jorden, men kun om Faldet ved Jord- overfladen. hvor Tyngden kan anses for ens; og saa kommer Hooke nu ovenikøbet og gør Fordring paa i sit Brev at have meddelt Newton, at Tiltrækningen er i omvendt Forhold til Af- standens Kvadrat, noget, som Hooke ikke er den første, der har tænkt sig eller udtalt, og noget, som Hooke og andre tidligere højest have kunnet tænke, men ikke bevise, ja, noget som Hooke endog i sit Brev til Newton har ytret sig urigtigt om, idet han lod denne Lov gælde i Jordens Indre, hvor den slet ikke gælder. »Hvorfor skal jeg«, hedder det, »anerkende en Mand som Opfin- der. som grunder sin Fordring paa en Fejltagelse i denne Hen- seende og af denne Grund vælter sig over mig .... Dersom en Mand, som bilder sig ind at være vis og vil vise dette, kom til Dem. naar De var beskæftiget, og plagede Dem med Opfindelser trods Deres Afvisning, diskuterede og vilde rette Dem, idet han selv tog Fejl, for dernæst at prale af, at han først havde belært Dem om al Ting, og endelig skreg op om Uret, naar De ikke vilde anerkende dette: jeg tror, at ogsaa De vilde anse ham for en Mand med et temmelig uudholdeligt Temperament .... Han (Hooke) har intet gjort og skriver dog paa en Maade, som om han vidste alt og tilstrækkolig havde antydet alt, kun det simple Arbejde med Beregning og Iagttagelse havde han ikke gjort, og saa undskylder han sig med sine andre Forretninger, medens han hellere skulde undskylde sig med sin Mangel paa Evne_________ Matematikeren, som klarer alt, maa nøjes med ikke at være andet end en tør Regner og simpel Arbejder, og en anden, der ikke