Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
368 Newtons »Principia«. gør andet end Fordringer og grib.er efter alt, han hævder alle Opfindelser for sig. saa vel fra sine Efterfølgere som fra sine For- gængere.« Paa dette skarpe Brev, hvoraf ovenstaaende kun er et lille Uddrag, skrev Halley et mildt og afdæmpende Svar, der havde til Følge, at Newton erklærede, at Hookes Brev til ham i 1679, hvori der handles om et Legemes tænkte Fald ind i Jorden, om- kring dens Midtpunkt, dog havde haft den Betydning for ham, at det havde bragt ham til at tænke mere over Planeternes Ellipse- baner om Solen. Ligeledes besluttede Newton, at der ved en af Sætningerne i hans Værk skulde anføres: »ligesom ogsaa Wreen. Hooke og Halley selvstændig have fundet«. Af alt dette skønnes, at Tidens Strøm bar Newtons Værk frem; og hvis man vilde tillade sig det uhistoriske Tankeeksperi- ment at tænke sig Newton borte, vilde det vel være kommen frem alligevel. Saaledes kan der vel siges ved mange Lejligheder, men ved nærværende maa tilføjes, at den Mand, som her løste Knuden, gjorde det paa en saa glimrende Maade. udfoldede den med en saa enestaaende Aandskraft, at alt ligesom blev klaret ved et Trylleslag, alt, hvad man ellers maatte have ventet spredt over lang Tid og fordelt paa mange forskellige Forskeres Hænder. — At følge Newtons Tankeflugt i hans »Principia«, er ikke hver Mands Sag. Arbejdet var ikke alene stort at skrive; det er ogsaa stort at læse. Vi maa derfor indskrænke os til at betragte nogle Hovedpunkter i dette udødelige Værk. § 298. Da vi i § 293 ved Regning fik stadfæstet, at Maa- nens Bevægelse om Jorden er en simpel Følge af Inertiens Lov og Tyngden, forudsatte vi for Simpelheds Skyld, at Maanebanen var en Cirkel om Jorden som Centrum. Dette er ikke ganske rigtigt; Maanen gaar om Jorden ligesom Planeterne om Solen i Ellipser. Vil man altsaa gøre fuldt ud paalidelige Slutninger, maa man gaa ud fra Bevægelserne just, som de ere, og som de ere fremsatte af Keppler i hans 3 Love (§ 73). Med matematisk Streng- hed gør nu Newton 3 Slutninger ud fra disse 3 Love. I Korthed udtrykt lyde Kepplers Love og Newtons Slutninger saaledes: 1ste Lov: Planetbanen er en El- Slutning: Tiltrækningen er i om- lipse med Solen i Brænd- vendt Forhold som Afstan- punktet. den i anden Potens.