Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Neptun beregnes og opdages. 379 ning senere nydt en herlig Triumf. I 1781 havde W. Herschel opdaget Planeten Uranus, som kun under særlig gunstige Forhold er synlig for det blotte Øje, og som nu var yderste Planet i vort System. Men den havde endnu ikke gjort et helt Omløb (84 Aar), før man var bleven opmærksom paa en kendelig Perturbation i dens Bane, og Saturns og Jupiters Tiltrækning kunde ikke forklare denne. Flere Astronomer sluttede heraf, at der maatte være endnu en Planet udenfor Uranus; og flere forsøgte efter dennes Afvigelse at beregne den ydre Planets »Elementer«, o: Afstand fra Solen, Omløbstid, Sted o. s. v. Den var imidlertid saa langt ude, at den i det svage Sollys og i den store Afstand fra os maatte være meget vanskelig at faa at se; og der var derfor et møjsommeligt Skridt fra Beregning til Observation. Tyskeren Bessel er maaske den første, der fik sine Beregninger færdige, men Sygdom hindrede ham i at skride til Observation. Engelskmanden John C. Adams gjorde ligeledes fine Beregninger, men den kgl. Astronom i Green- wich, Airy, lod sig ikke forstyrre i sine øvrige Arbejder. Adams Beregninger bleve saa henviste til Challis i Cambridge, som be- gyndte paa Eftersøgningen; men da han ikke havde noget godt Stjernekort over denne Del af Himlen, maatte han først forfatte et saadant, og senere har man fundet, at han et Par Gange har mærket sig den ny Planet som en Fiksstjerne. Derved blev Fransk- manden Leverrier (1811—77, fra 1854 Direktør for Pariserobser- vatoriet) den lykkelige, hvis Regninger og Energi førte til Maalet. Da man ikke i Paris vilde paatage sig de med Eftersøgningen for- bundne Arbejder, henvendte Leverrier sig til Astronomen Galle i Berlin. Denne var netop i Besiddelse af meget nøjagtige Fiks- stjernekort, og allerede første Aften, d. 23. Sept. 1846, saa Galle den ny Planet og erkendte den som saadan, fordi den udviste en lille, svagt lysende Skive. Den fik Navnet Neptun. Man har senere kritiseret Leverriers Regninger, som ikke vare særdeles nøjagtige, idet han havde fundet, at Planeten var endnu længere borte, end den virkelig viste sig at være; og det var derfor et Lykketræf, at Retningen (og det er jo alene den, det kommer an paa ved Kikkertsigtet) viste sig nogenlunde rigtig. — For Newtons almindelige Tiltrækningslov i hvert F aid er det en smuk Stadfæstelse, at man i Kraft af denne har opdaget et nyt Himmellegeme — der kan dog ikke tilføjes: »som intet Øje før havde set«; ti i tidligere Fiksstjernekataloger findes den anført