Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Vor Solafstand. 381 mellem Sigtet & S" til den samme Stjerne og Sigtet & n til Jupiter. Da maa Jupiter være der. hvor cm og b n skære hinanden, J, og hermed er Jupiters Stilling i Forhold til Jordbanen fastslaaet. Naar man først har alle Forholdene, gælder det kun om at finde et eneste af Maalene i sand Størrelse (Mil), da følger heraf alle de andres sande Størrelse. Aristark og derefter Hippark (§ 33—36) havde prøvet at maale Afstanden fra os til selve Solen, men Maalet var blevet alt for lille (1,000,000 Mil), fordi Iagttagelsen af det Øjeblik, da Maa- nen er halvt belyst, er for usikker. Maalingen var bleven gen- taget af Kopernikus, Tycho Brahe og Keppler, og den sidste var naaet op til -3 Millioner Mil; men Maalingen var for usikker og, som vi skulle se, Maalet endnu alt for lille. Da henledte Domenico Cassini (§ 282) Opmærksomheden paa, at naar Mars er lige udenfor Jorden, er dens Afstand jo kun halvt saa stor som Solens, ja til visse Tider (naar Mars er i Peri- helium) endnu betydelig mindre. Han fik derfor Videnskabernes Selskab i Paris til at sende Richer til Cayenne (§ 275), for at man derfra og fra Paris samtidig kunde tage Sigte paa Mars. Den temmelig store Standlinie i Forening med det skarpe Sigte til Mars og til de nærmeste Fiksstjerner gav en Afstand, der i langt højere Grad nærmede sig Virkeligheden end de tidligere maalte Afstande. Man fandt nu Mars’ Afstand saa stor, at vor Solafstand derefter maatte være 18 ä 19 Millioner Mil. Saaledes stod Sagerne paa Newtons Tid. Der var dog aabenbart endnu nogen Usikkerhed; men Halley (§ 297 og II § 225) paapegede, at endnu nærmere, end Mars kommer os, faar vi Venus, naar den er lige indenfor os. Den er da imidlertid usynlig und- tagen i de sjældne Tilfælde, da den gäar lige mellem Solen og os, saa vi se den som en lille sort Plet glide langsomt over Sol- skiven, langsomt; ti den og Jorden gaa i samme Retning, men den gaar hurtigere end Jorden. Fænomenet er imidlertid meget sjældent. Der er nemlig over Hundrede Aar imellem, at det ind- træffer; men saa faar man rigtignok som Regel to Indtræf med c. 8 Aars Mellemrum. Efter Kikkertens Opfindelse blev først en »Venuspassage« forudsagt af Keppler til 1631; men han døde for- inden. Næste Passage fandt Sted i 1639, blev set, men ikke be- nyttet, saaledes som nu Halley senere foreslog at benytte Passa- gerne i 1761 og 1769. Halley fremdrog denne Sag med stor