Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Sol- og Planetsystemet. 383 Den nyere Tids Maalinger af Lysets Hastighed (§ 287—288) have givet et nyt Middel til at komme til Kundskab om Milafstan- dene i vort Solsystem. Ved Jupitermaanernes Formørkelser havde Rømer (§ 283), idet han gik ud fra Jordens Hastighed som kendt, beregnet Lysets Hastighed. Gaar man derimod ud fra Lysets Hastighed som kendt, kan man omvendt beregne Jordens Hastig- hed. Af denne følger atter Jordens Afstand fra Solen i god Over- ensstemmelse med ovenstaaende Tal. Ligeledes bestemte Bradley (§ 284), idet han gik ud fra Jordens Hastighed som kendt. Lysets Hastighed. Ogsaa her kan den omvendte Regning gøres til yder- ligere Kontrol af det anførte Tal. § 310. Herefter gælde følgende Maal og Størrelser i Sol- og Planetsystemet: Signatur. Afstand fra Solen. Jordens — 1 (20,000,000 Mil). Omløbstid i A ar. Omdrejningstid i Jorddøgn. Ækvatorial Diameter i Mil. Masse. Jordens =1. Vægtfylde. Vandets = 1. 1 Tyngde ved Overfladen. | , Paa Jorden = 1. I Solen 0 - — 25 å 28 184000 320000 1,4 27,5 Merkur $ 0,39 0,24 bunden 650 0,08 7,7 0,5 Venus 2 0,72 0,62 bunden 1640 0,8 5,2 0.9 Jorden 5 1 1 1 1720 1 5,6 1 Mars tf 1,5 1,9 1,02 930 0,1 4,1 0,4 Jupiter 4 5,2 12 0,41 19200 310 1,3 2,6 Saturn 9,5 30 0,43 17000 92 0,7 1,1 Uranus s 19,2 82 ? 7300 15,8 1,0 0,9 Neptun 30 165 ? 7600 18,5 1.2 1,0 Det meste af Tabellen vil efter det foregaaende forstaas umiddelbart. Klodernes Omdrejningstid volder det nogen Vanske- lighed at bestemme. Det gælder om at faa Øje paa et eller andet markeret Punkt paa Klodens Overflade og genkende det efter en Omdrejning af Kloden. Solens Pletter ere imidlertid foranderlige, og tilmed synes de at have en egen Bevægelse paa Soloverfladen: ti Pletterne ved Ækvator gaa rundt i omtrent 25 Døgn, og længere