Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

384 Maaner. fra Ækvator bruge de mere, ved den 45de Breddegrad N. og S. omtrent 28 Døgn. Nærmere ved Polen findes sjælden nogen Plet. At Merkur og Venus have »bunden« Omdrejningstid, vil sige, at de altid vende en og samme Side mod Solen. Dette er for faa Aar siden opdaget af Italieneren Schiaparelli, medens man tidligere troede at have iagttaget omtrent en Omdrejning i Døgnet. De vældige Kloder Jupiter og Saturn dreje sig rundt i om- trent 10 Timer. Den heraf følgende store Centrifugalkraft give dem en i Kikkert let synlig Fladtrykning fra Pol til Pol, for Ju- piter c. 716, f°r Saturn c. x/io Diametren. Ved Beregning af Tyngden ved Overfladen spiller selvfølgelig baade Massen og Afstanden fra Centrum (Radius) en Rolle. løvrigt bemærkes, at man med rette kan tale om de 4 smaa Planeter nærmest Solen og de 4 store. § 311. Af Maaner har Jorden 1. Mars har 2 overordentlig smaa, først opdagede af Amerikaneren Hall i 1877, maaske kun 1 ä 2 Mil iTværmaal, i Afstande fra Mars’Centrum paa kun 1270 og 3180 Mil og med Omløbstiderne 7l/2 Time og 30x/3 Time. Jupiter har 4 Maaner, alle større end vor og i større Afstande, den inderste 56,000, den yderste 252,000 Mil, hin med Omløbs- tiden 1 Dag 18x/2 Time, denne med 16 Dage 16x/2 Time. Uranus har 4 Maaner i Afstande fra 28,000 til 84,000 Mil og med Om- løbstider fra 2l/'2 til 1372 Døgn. Neptun har 1 Maane med Af- standen 48,000 Mil og Omløbstiden 5 Dage 21 Timer. Rigest udstyret af dem alle er Saturn, der har 8 Maaner udenfor Ringene. For dette stærkt udviklede System gælde efter- følgende Tal, blandt hvilke dog Ringenes Omdrejningstid ikke skyldes Iagttagelse, men Beregning. Man vil nemlig ved en Prøveregning se, at Maanernes Afstande og Omløbstider staa i det ved tredje kepplerske Lov bestemte indbyrdes Forhold. En eller anden Del af en Ring maa nu naturnødvendig have en Om- løbstid bestemt paa tilsvarende Maade; ti havde den en større Hastighed, vilde den af Centrifugalkraften rives udad, og havde den en mindre, vilde den falde ned paa Kloden. Selv om der var Sammenhæng mellem Ringens Dele, saa de dannede et sam- menhængende fast Legeme, vilde end ikke Staal kunne holde Stand overfor de nævnte Kræfter, dersom disse ikke holdt hin- anden i Ligevægt derved, at Omløbstid og Afstand vare afpassede