Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Saturns Ring og Maaner. 385 efter hinanden. Der er ingen anden Maade for Ringene at eksi- stere paa, end at hver Del af dem har en til dens Afstand fra Kloden svarende Hastighed. Hermed stemmer den Opfattelse, som er raadende blandt Astronomerne, at Ringene ere Samlinger af Smaastykker, Millioner af Smaamaaner. Derved forklares ogsaa, at Ringene paa den ene Side kunne kaste Skygge paa Kloden, lige som en tæt Mygsværm, og at man paa den anden Side kan se Fiksstjerner gennem selve Ringene. løvrigt er den inderste Rand af Ringen paa en meget kendelig Maade vokset indad mod Kloden i det Par Hundrede Aar, hvori Ringen har været kendt. Da de inderste Dele af Ringen maa have den største Hastighed, er man ikke helt uforberedt paa, hvis Væksten fortsættes, at der kan indtræffe en Katastrofe bestaaende i Sammenstød og Forstyr- relser, hvis Rækkevidde det ikke er let at forudsige. Afstand fra Centrum i Mil. Omløbstid i Døgn, Timer og Minutter. Saturns Overflade 8,500 10T 14M 1. Rings indre Rand 10,300 5 20 Grænsen af 1. og 2. Ring 12,300 6 57 2. Rings ydre Rand 16,800 11 6 3. Rings indre Rand 17,200 11 30 3. Rings ydre Rand 19.400 13 46 1. Maane (Mimas) 27,000 22 37 2. — (Enceladus) 35.000 1 D 8 53 3. — (Thetis) 43,000 1 21 18 4. — (Dione) 56.000 2 17 41 5. — (Rhea) 78,000 4 12 25 6. — (Titan) 181,000 15 22 41 7. — (Hyperian) 219,000 21 7 8 8. — (Japetus) 512,000 79 7 54 Maanerne befinde sig alle paa det nærmeste i Ringens Plan; kun Titans Plan helder mere, nemlig 71/2°, mod dette. § 312. Der kunde endnu, inden vi forlade Jordens nærmeste Slægtninge, være Anledning til at kaste Blikket paa disse igennem en af Nutidens bedste Kikkerter, for dog om muligt at faa et Ind- tryk af, om der her findes Verdener, der have nogen Lighed med den paa Jordkloden. Historisk Fysik. I. 25