Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Flod og Ebbe. 397 altsaa at stille Jordaksen vinkelret paa dette Plan. Dette har til Følge, at Aksen flytter sig, ikke i den Retning, Sol og Maane vilde flytte den, men vinkelret derpaa, og bestandig vinkelret derpaa, og derfor kredsende, jfr. Fig. 25. Som vi have set (§ 285) har Bradley senere fundet en anden lille 18-aarig Bevægelse af Jordaksen. Den hænger sammen med en tilsvarende Vraltning af selve Maanebanen, der ikke falder helt sammen med, men hælder omtrent 5° imod Jordbanen. Nu kan Jord og Maane betragtes som en omdrejende Skive, hvis Plan ikke ganske falder sammen med det, som Solen ved sin Tiltræk- ning vilde kræve. Deraf følger en Vraltning af Maanebanens Plan i 18x/2 Aar og samtidig af Jordækvatoren eller Jordaksen. § 317. Endelig bragte Newton Klarhed ind i det hidtil gaadefulde Flod- og Ebbefænomen. Dette var gammel kendt. Den græske Geograf Strabo (f. 66 f. Kr.) fortæller, at allerede Fønikerne kendte det. Middel- havet som Indhav har saa at sige intet af det; men Fønikerne drog jo ogsaa uden for »Herkulesstøtterne«. De havde endvidere lagt Mærke til, at Fænomenet stod i Forhold til Maanen, og navn- lig, at det var stærkt ved Nymaane og Fuldmaane. Plinius og P lut ark (f. 50 e. Kr.) fortælle lignende Erfaringer af Pyt he as fra Massalia, der drog langt mod Nord til Øen Thule. Men Forklaringerne vare mangelfulde. Den italienske Jesuit Cabeo (1585—1650) mente, at Maanen frembragte paa Havets Bund en spirituøs Substans, der foraarsagede Floden. Stevin taler om Tiltrækningskraft af Maanen; men da der ogsaa paa den modsatte Side er Højvande, mente han, at der ogsaa paa denne maatte være et tiltrækkende Punkt. Ogsaa Keppler anede noget om Tiltrækningskraft, men kunde dog ikke udrede Fænomenet. Galilæi forkastede disse Forklaringer og talte om Svingkraft. Efter Lufttrykkets Opdagelse mente nogle, at Maanen indvirkede paa Lufttrykket og dette igen paa Havfladen; men atter andre nøjedes med den Besked, at det var Naturens Hemmelighed. Med et Slag blev Sagen baade forklaret og beregnet af Newton i hans »Principia«. Floden frembringes ved Forskellen i Maanens Tiltrækning til det mod Maanen vendte Hav paa Jor- den og til selve Jordlegemet. Derved opstaar en Løftning af Vandet paa denne Side afJorden, IH Fig. 299. Endvidere er der Forskel paa Maanens Tiltrækning paa den faste Jord og paa den