Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Flod og Ebbe.
397
altsaa at stille Jordaksen vinkelret paa dette Plan. Dette har til
Følge, at Aksen flytter sig, ikke i den Retning, Sol og Maane vilde
flytte den, men vinkelret derpaa, og bestandig vinkelret derpaa,
og derfor kredsende, jfr. Fig. 25.
Som vi have set (§ 285) har Bradley senere fundet en anden
lille 18-aarig Bevægelse af Jordaksen. Den hænger sammen med
en tilsvarende Vraltning af selve Maanebanen, der ikke falder helt
sammen med, men hælder omtrent 5° imod Jordbanen. Nu kan
Jord og Maane betragtes som en omdrejende Skive, hvis Plan
ikke ganske falder sammen med det, som Solen ved sin Tiltræk-
ning vilde kræve. Deraf følger en Vraltning af Maanebanens Plan
i 18x/2 Aar og samtidig af Jordækvatoren eller Jordaksen.
§ 317. Endelig bragte Newton Klarhed ind i det hidtil
gaadefulde Flod- og Ebbefænomen.
Dette var gammel kendt. Den græske Geograf Strabo
(f. 66 f. Kr.) fortæller, at allerede Fønikerne kendte det. Middel-
havet som Indhav har saa at sige intet af det; men Fønikerne
drog jo ogsaa uden for »Herkulesstøtterne«. De havde endvidere
lagt Mærke til, at Fænomenet stod i Forhold til Maanen, og navn-
lig, at det var stærkt ved Nymaane og Fuldmaane. Plinius og
P lut ark (f. 50 e. Kr.) fortælle lignende Erfaringer af Pyt he as
fra Massalia, der drog langt mod Nord til Øen Thule.
Men Forklaringerne vare mangelfulde. Den italienske Jesuit
Cabeo (1585—1650) mente, at Maanen frembragte paa Havets
Bund en spirituøs Substans, der foraarsagede Floden. Stevin
taler om Tiltrækningskraft af Maanen; men da der ogsaa paa den
modsatte Side er Højvande, mente han, at der ogsaa paa denne
maatte være et tiltrækkende Punkt. Ogsaa Keppler anede noget
om Tiltrækningskraft, men kunde dog ikke udrede Fænomenet.
Galilæi forkastede disse Forklaringer og talte om Svingkraft. Efter
Lufttrykkets Opdagelse mente nogle, at Maanen indvirkede paa
Lufttrykket og dette igen paa Havfladen; men atter andre nøjedes
med den Besked, at det var Naturens Hemmelighed.
Med et Slag blev Sagen baade forklaret og beregnet af
Newton i hans »Principia«. Floden frembringes ved Forskellen
i Maanens Tiltrækning til det mod Maanen vendte Hav paa Jor-
den og til selve Jordlegemet. Derved opstaar en Løftning af
Vandet paa denne Side afJorden, IH Fig. 299. Endvidere er der
Forskel paa Maanens Tiltrækning paa den faste Jord og paa den