Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

406 Stjernernes Antal. Planetsystemets Bevægelse gennem Rummet. Han fandt nemlig, at Stjernerne i Billedet Herkules og dets Nærhed (Fig. 303) alle synes at fjerne sig fra et og samme Punkt, mærket paa Figuren med en lille Ring. Det er dette Punkt, vi fare hen imod. Det er, som naar man vandrer i en Skov hen imod et Maal; da ser man Træerne der henne vige til Siderne. De, der ere til højre for Maalet, vige til højre, de, der ere til venstre, vige til venstre; og Trætoppene der henne synes at løfte sig, saa vi siden faa dem lige over Hovedet. Omvendt fandt Herschel, at der paa den stik modsatte Side af Himlen er et Punkt, hvor alle Stjernerne synes at glide sammen, lige- som vi i Skoven, naar vi se tilbage, se Træerne nærme sig hen imod det Sted, vi kom fra. § 323. Under den stærke Forstørrelse i Her- schels Teleskop viste Stjernerne sig myldrende i Tal. — Naar vi ellers pleje at tale om »de utallige Stjerner«, er dette Udtryk ikke særlig træf- fende, hvis man kim tæn- ker paa dem, der ses Fig. 303. Det Punkt blandt Stjernerne, imod hvilket Solen bevæger sig. med det blotte Øje: ti deres Tal er ikke vanskeligt at overkomme. Man inddeler Stjernerne i Ordener efter deres Lysstyrke, saa- ledes at Stjerner af første Orden er lysest, og Stjerner af sjette Orden vanskelig kunne ses. I hvert Fald kræve de en klar Him- mel og et godt Øje. De følgende Ordener ere kun synlige i Kikkert og vise sig talrigere og talrigere, jo bedre Forstørrelse der anven- des. Tallet af Stjerner i de første Ordener angives selvfølgelig noget forskelligt, men det kan betegnes omtrent saaledes: Stjerner af 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Orden Antal 21 65 200 425 1100 3200 13000 40000 142000 Hvor umaadelig store Tallene blive for Stjerner af højere Orden, kan man faa en Forestilling om ved at betragte det lille Sted i Tvillingerne Fig. 151, hvor Øjet højst kan skimte 7 Stjerner,