Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

408 Dobbeltstjerner. Forskydning blev fortsat, vilde de udføre et helt Omløb om hin- anden. Ligesom Planeterne gaa omkring Solen, eller snarere lige- som den Dobbeltplanet, som Jorden og Maanen i Fællesskab ud- gøre, har en kredsende Bevægelse om deres fælles Tyngdepunkt, der rigtignok ligger indenfor Jordoverfladen (§317). saaledes fandt Herschel, at der var »Dobbeltstjerner«, som ogsaa kredse omkring et Fællespunkt i Løbet af mange Aar. Herschel oplevede ganske vist ikke at følge noget Stjernepar paa deres Vej helt rundt, men dog halvt, og siden hans Tid er Omløbet fuldbyrdet og mere til. Saaledes observerede han Dobbeltstjernen £ i Karlsvognen 1781, 1803 og 1825, og det fulde Kredsløb naaedes 1842, altsaa i en Fig. 304. Banerne af et Stjernepar, hvis Masser forholde sig som 1 til 3. Periode paa 61 Aar. Ogsaa her ser man nu, at Kepplers og Newtons Love gælde. Stjernerne bevæge sig i Ellipser om deres fælles Tyngdepunkt som Brændpunkt. Ellipserne ere ofte meget aflange; men dette kan i og for sig være et optisk Bedrag, ti saavel en Cirkel som en Ellipse vil, naar den ses skraat, vise sig som en Ellipse. Fig. 304 kan give en Fore- stilling om saadanne Dobbeltstjerners Bevægelse. G er det fælles Tyngdepunkt, a og A de to Stjerner i det Øjeblik, da de ere hin- anden nærmest; og man maa her forestille sig Å med 3 Gange saa stor en Masse som a, eftersom a G er 3 Gange saa stor som A G. Nu gaar a opad, A nedad; og de komine samtidig hen- holdsvis til s og 5, til s' og S', til s“ og S“ og til b og B (deres største Afstand) osv. Herschel opdagede saaledes, at nogle af Dobbeltstjernerne ere virkelige (fysiske) Dobbeltstjerner, et Par Sole, der høre sam- men, medens mange andre saakaldte optiske Dobbeltstjerner ikke synes at have noget med hinanden at gøre, men kun vise sig saa nær ved hinanden, fordi de og vi tilfældigvis befinde os næsten i en ret Linie, medens maaske den ene af dem er mange Gange