Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Mælkevejen «loddes«. 409 længere borte fra den anden end denne fra os. Det var denne Omstændighed, Herschel havde haabet at kunne benytte til Be- stemmelsen af Parallaksen af den nærmeste. Dette lykkedes ikke, men i det Sted fik han nu iagttaget og beskrevet 806 virkelige Dobbeltstjerner, som viste sig at have en indbyrdes Bevægelse. Ligeledes findes der flere Steder 3-dobbelt, 4-dobbelt osv. Stjernesystemer, hvor der aabenbart ogsaa er indbyrdes Sammen- hæng, Bevægelse om et fælles Tyngdepunkt. Da Herschel fastholdt Forestillingen om Fiksstjernerne som Sole, udvidede allerede disse Dobbeltstjerneiagttagelser vor Forestilling om Solsystemer. Hidtil kendte vi kun vort eget System med en enkelt Patriark. Solen; ude i Rummet træffe vi altsaa paa Systemer med 2, 3 eller flere mægtige Lysgivere, der kredse om hverandre. Skulde der saa desuden være mørke Kloder, der bade sig i disses Lys og Varme, maa Tilværelsen paa dem være meget livlig, f. Eks. med flere Sole paa Himlen samtidig, og ofte med forskellig Farve m. m. § 325. Medens altsaa ogsaa Herschels Forsøg paa at maale Fiksstjernernes Parallakse glippede, kunde han ikke slippe Haabet om at danne sig en Forestilling om den Verdens Storhed, som han dog fremfor nogen anden havde skuet ud i. Da vi se Stjerner, om end ulige mange, i alle Retninger, men flest ude i det Plan, hvori Mælkevejens tætte Skarer vise sig som et Belte omkring hele Himlen, skønnede Herschel, at vi selv maa være inde i en stor Sværm, at med andre Ord vor Sol er en af de mange Millioner, hvoraf Mælkevejen bestaar, og alle de for det blotte Øje synlige enkelte Stjerner ere dens nærmeste Søskende i den samme store Sværm. Vi se kun dem enkeltvis, fordi det er dem, der ere os nærmest. For nu at finde denne Sværms Udstrækning og Form, gjorde Herschel den Forudsætning, at der gennemsnitlig var lige store Mellemrum mellem alle Kloderne, altsaa at disse vare nogenlunde jevnt fordelte over det hele Rum, de optog. Retter man nu Kik- kerten et eller andet Sted hen, vil man se alle de Stjerner, der befinde sig i den Synskegle, som Kikkertens Felt omfatter. Findes der her i Feltet kun 100 Stjerner, medens der paa et andet Sted, hvor Kikkerten rettes hen, kan tælles 800 Stjerner i Feltet, slut- tede Herschel, at der i sidste Retning maa være dobbelt saa langt til Sværmens Grænse som i første; ti er Keglen dobbelt saa lang, er dens Indhold 2x2x2 eller 8 Gang saa stort. Saas i en tredje