Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
410
Mælkevejens Form.
Retning paa en Gang 2700 Stjerner, maatte Afstanden til Svær-
mens Grænse her være 3 Gange saa stor, hvorved Indholdet bliver
3x3x3 eller 27 Gange saa stort. Saaledes »loddede« Herschel
vor Solsværms (Mælkevejens) Dyb i ikke mindre end 3400 Ret-
ninger og offentliggjorde Resultaterne i 1785; men det varede ikke
længe, inden han selv blev utilfreds med denne Bestemmelse af
Mælkevejens Form; ti han skønnede, at hans forudsætning om
de lige store Afstande mellem dem ikke var holdbar.
Han forsøgte saa en anden, den nemlig, at alle Stjerner
lyse lige stærkt. Da maa Stjernerne af 1ste Orden være os nær-
mest, saa af 2den osv.; og idet Herschel dernæst havde en Række
af bedre og bedre Kikkerter, kunde han slutte, at den tarveligste,
som dog kan skelne flere Stjerner end det blotte Øje, kan saa at
sige lodde 1 Favn dybere. Den næste Kikkert, som kan skelne
endnu flere, lodder atter 1 Favn dybere, osv. lige til hans 40 Fods
Teleskop. Naar nu i en enkelt Retning Kikkert Nr. 2 skaffer flere
Stjerner end Kikkert Nr. 1, medens der ikke kommer flere, hvis
man retter Kikkert Nr. 3 og de følgende mod samme Sted, siger
Herschel, at her naar Kikkert Nr. 2 Bunden, o: Grænsen for Svær-
men paa dette Sted.
Han indsaa imidlertid, at heller ikke denne Antagelse om
de lige store Lysstyrker er sikker, saa at ogsaa disse Lodninger
ere upaalidelige. Dog maa vi i begge disse Forsøg se en stor
Forskers ihærdige Bestræbelse efter at maale et Dyb, som han
rigtignok selv tilsidst erklærede for bundløst. Ere Metoderne
imidlertid ikke paalidelige, saa ere de dog — især naar de benyttes
begge til at udfylde hinanden — paa lignende Maade brugelige,
som Sandsynlighedsregning overhovedet er brugelig; og endnu
i vore Dage er det paa lignende Maade, at vi skaffe os en Fore-
stilling om vor Slægts — Mælkevej-Sværmens — Form. Dens
Millioner af Stjerner synes at være fordelte i en noget flad rund
Skive, rimeligvis noget ringdelt. Vi selv befinde os hen imod den
indre Rand af en Ring, og herfra se vi med det blotte Øje Mælke-
vejens Stjerner i Ringdelen uden om os, saa vel som rundt om-
kring og indad og over mod den anden Ringdel, flyde sammen
til et Belte, der dog er tvedelt indad og over imod den anden
Side, hvor vi kunne se igennem et Stykke af den ringformede
Aabning.
§ 326. PZndelig har Herschel gjort sig meget fortjent af