Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

410 Mælkevejens Form. Retning paa en Gang 2700 Stjerner, maatte Afstanden til Svær- mens Grænse her være 3 Gange saa stor, hvorved Indholdet bliver 3x3x3 eller 27 Gange saa stort. Saaledes »loddede« Herschel vor Solsværms (Mælkevejens) Dyb i ikke mindre end 3400 Ret- ninger og offentliggjorde Resultaterne i 1785; men det varede ikke længe, inden han selv blev utilfreds med denne Bestemmelse af Mælkevejens Form; ti han skønnede, at hans forudsætning om de lige store Afstande mellem dem ikke var holdbar. Han forsøgte saa en anden, den nemlig, at alle Stjerner lyse lige stærkt. Da maa Stjernerne af 1ste Orden være os nær- mest, saa af 2den osv.; og idet Herschel dernæst havde en Række af bedre og bedre Kikkerter, kunde han slutte, at den tarveligste, som dog kan skelne flere Stjerner end det blotte Øje, kan saa at sige lodde 1 Favn dybere. Den næste Kikkert, som kan skelne endnu flere, lodder atter 1 Favn dybere, osv. lige til hans 40 Fods Teleskop. Naar nu i en enkelt Retning Kikkert Nr. 2 skaffer flere Stjerner end Kikkert Nr. 1, medens der ikke kommer flere, hvis man retter Kikkert Nr. 3 og de følgende mod samme Sted, siger Herschel, at her naar Kikkert Nr. 2 Bunden, o: Grænsen for Svær- men paa dette Sted. Han indsaa imidlertid, at heller ikke denne Antagelse om de lige store Lysstyrker er sikker, saa at ogsaa disse Lodninger ere upaalidelige. Dog maa vi i begge disse Forsøg se en stor Forskers ihærdige Bestræbelse efter at maale et Dyb, som han rigtignok selv tilsidst erklærede for bundløst. Ere Metoderne imidlertid ikke paalidelige, saa ere de dog — især naar de benyttes begge til at udfylde hinanden — paa lignende Maade brugelige, som Sandsynlighedsregning overhovedet er brugelig; og endnu i vore Dage er det paa lignende Maade, at vi skaffe os en Fore- stilling om vor Slægts — Mælkevej-Sværmens — Form. Dens Millioner af Stjerner synes at være fordelte i en noget flad rund Skive, rimeligvis noget ringdelt. Vi selv befinde os hen imod den indre Rand af en Ring, og herfra se vi med det blotte Øje Mælke- vejens Stjerner i Ringdelen uden om os, saa vel som rundt om- kring og indad og over mod den anden Ringdel, flyde sammen til et Belte, der dog er tvedelt indad og over imod den anden Side, hvor vi kunne se igennem et Stykke af den ringformede Aabning. § 326. PZndelig har Herschel gjort sig meget fortjent af