Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Stjernetaager og Taagestjerner. 411 Studiet af Stjernetaagerne. Allerede før hans Tid havde man kendt omtrent 120 taageagtige Pletter paa visse Steder af Himlen. Herschel forøgede disses Tal umaadelig, bogførte ikke mindre end 2500 Stjernetaager, og med sit fortræffelige Teleskop og sit skarpe Øje fandt han. at mange af dem opløste sig i umaadelig fine Stjerner: og han mente en Tid, at det maatte gælde dem alle, naar man blot havde til- strækkelig Forstørrelse i sit Te- leskop. Senere kom han dog til anden Opfattelse, og nyere F orskninger have yderligere stjemetaage i Herkules, gjort det rimeligt, at der vel findes en Mængde fine Taagepletter, der liver for sig lade sig op- løse i Tusinder af Stjerner (Fig. 306); men der gives ogsaa, hvad Herschel kaldte, pla- Fig. 306. Stjernehob i Centauren. netariske Taager (Fig. 307), som ikke synes at bestaa af enkelte Stjerner, og som ofte have en meget uregel- mæssig Form. Angaa- ende de første mente Herschel, og endnu mene mange med ham, at hine Stjernehobe findes langt udenfor Mælkevejen og selv ere at betragte som andre Mælkeveje, saa at der atter vilde kun- ne tales om en Mælke- vejenes Mælkevej. § 327. Herschel gjorde endvidere talrige Optegnelser om Fiksstjernernes Farve, skiftende Lysstyrke in. m. Han tilvejebragte paa en Gang et saa solidt Observationsgrundlag med Hensyn til