Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Saveur. 427 Vej. Først og fremmest gav Taylor et præcist og absolut Udtryk for Svingningstallet, saa at man uden videre kan regne sig til dette, naar man kender Strengens Længde, Vægt og Stramhed.*) Brook Taylor er født 1685 i Nærheden af London, studerede i Cambridge, blev i 27 Aars Alderen Medlem af Videnskabernes Selskab og 2 Aar efter Sekretær for samme. Foruden det nævnte Arbejde, som han afleverede i Selskabet det første Aar, han var Medlem, har han frembragt en Mængde andre Ting, dels af ren matematisk Art (»Taylors Formel«, Bidrag til Perspektivlæren m. m.), dels matematisk Behandling af fysiske Fænomener. Han døde dog allerede 1731 af Brystsyge. § 337. Samtidig eller endog lidt tidligere var en Fransk- mand ad Forsøgets Vej naaet til en sikker Angivelse af Sving- ningstallet. Joseph Saveur er født i 1653 i La Fléche. Han havde en mangelfuld Hørelse, der gjorde, at han i 7 Aars Alderen endnu ikke kunde tale, og at han altid senere havde en underlig Klang i Stemmen og et falsk Øre. Trods dette blev han sin Tids største Eksperimentator paa Lydlærens Omraade. Han gik først paa Jesuiterskolen, hvor Mersenne og Descartes i sin Tid havde gaaet, men æventyrede sig herfra paa sin Fod til Paris, lod sig dog her af en Onkel først overtale til atter at stu- dere Teologi, men slog sig snart paa Matematik og Fysik, tjente Underholdet ved at give Undervisning og fandt senere Støtte hos Mariotte (§ 260). Omstændighederne førte ham imidlertid ind paa Ingeniørarbejder af forskellig Slags, og disse udførte han saa smukt, at Videnskabernes Selskab i 1696 valgte ham til Medlem. Dette Valg besvarede han saa at sige dermed, at han fra det Øjeblik viede sine Evner til en enkelt \ idenskabsgren, nemlig den, *) Kaldes Strengens Længde l, Vægt af Enhed af Længde v, den Vægt, dei strammer Strengen, V, og Faldhastigheden (§ 149) g, bliver Svingningstallet n=^]/TT l v Eks. En Streng af Staal har et Tværsnit paa 1 mm, en Længde paa 1000 mm og er strammet med 7x/2 kg. eller 7500 gr. En Længde paa 1 mm fylder da 1 mm, og da Staalets Vægtfylde er ca. 7,6, vejer en Længde paa 1 mm O,oo75 Gram. Man faar altsaa n __ 1 1/ 7500 ■ 10 000 — 100 Svingninger. 1000 v O,oo76