Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Saveur.
427
Vej. Først og fremmest gav Taylor et præcist og absolut Udtryk
for Svingningstallet, saa at man uden videre kan regne sig til
dette, naar man kender Strengens Længde, Vægt og Stramhed.*)
Brook Taylor er født 1685 i Nærheden af London, studerede
i Cambridge, blev i 27 Aars Alderen Medlem af Videnskabernes
Selskab og 2 Aar efter Sekretær for samme. Foruden det nævnte
Arbejde, som han afleverede i Selskabet det første Aar, han var
Medlem, har han frembragt en Mængde andre Ting, dels af ren
matematisk Art (»Taylors Formel«, Bidrag til Perspektivlæren
m. m.), dels matematisk Behandling af fysiske Fænomener. Han
døde dog allerede 1731 af Brystsyge.
§ 337. Samtidig eller endog lidt tidligere var en Fransk-
mand ad Forsøgets Vej naaet til en sikker Angivelse af Sving-
ningstallet.
Joseph Saveur er født i 1653 i La Fléche. Han havde
en mangelfuld Hørelse, der gjorde, at han i 7 Aars Alderen endnu
ikke kunde tale, og at han altid senere havde en underlig Klang
i Stemmen og et falsk Øre. Trods dette blev han sin Tids største
Eksperimentator paa Lydlærens Omraade.
Han gik først paa Jesuiterskolen, hvor Mersenne og Descartes
i sin Tid havde gaaet, men æventyrede sig herfra paa sin Fod til
Paris, lod sig dog her af en Onkel først overtale til atter at stu-
dere Teologi, men slog sig snart paa Matematik og Fysik, tjente
Underholdet ved at give Undervisning og fandt senere Støtte hos
Mariotte (§ 260). Omstændighederne førte ham imidlertid ind paa
Ingeniørarbejder af forskellig Slags, og disse udførte han saa
smukt, at Videnskabernes Selskab i 1696 valgte ham til Medlem.
Dette Valg besvarede han saa at sige dermed, at han fra det
Øjeblik viede sine Evner til en enkelt \ idenskabsgren, nemlig den,
*) Kaldes Strengens Længde l, Vægt af Enhed af Længde v, den Vægt, dei
strammer Strengen, V, og Faldhastigheden (§ 149) g, bliver Svingningstallet
n=^]/TT
l v
Eks. En Streng af Staal har et Tværsnit paa 1 mm, en Længde
paa 1000 mm og er strammet med 7x/2 kg. eller 7500 gr. En Længde paa
1 mm fylder da 1 mm, og da Staalets Vægtfylde er ca. 7,6, vejer en
Længde paa 1 mm O,oo75 Gram. Man faar altsaa
n __ 1 1/ 7500 ■ 10 000 — 100 Svingninger.
1000 v O,oo76