Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
428
Tonestød.
som man skulde synes, for ham vanskelig tilgængelige Lydlære,
som han har fremmet som faa, og under hvis Udøvelse han jevnlig
maatte betjene sig af andres Øren. Han døde 1716.
§ 338. Orgelbyggere havde oftere lagt Mærke til, at naar
to dybe Toner, der laa hinanden nær, lød samtidig, fremkom der
nogle underlige Stød eller Svævninger i Lyden. I et Øjeblik var
Tonen kraftig, i næste svag, i næste stærk, saa svag o. s. v. i en
bestemt Takt. Men man forstod ikke hvorfor.
Da Saveur hørte dette, fattede han straks Sammenhængen.
Bestaar f. Eks. den ene Tone af 34 Svingninger i Sekundet, den
anden af 35, ville ved Sekundets Begyndelse og ved dets Slutning
Svingningerne kunne være i Overensstemmelse og derfor forstærke
hinanden, medens de midt i Sekundet ere modsatte og ophæve
hinanden. Man vil i dette Tilfælde høre Tonen forstærket for
hvert Sekund og svækket i Mellemrummet. Giver den ene Tone
34, den anden 36 Svingninger i Sekundet, ville de forstærke hin-
anden ved Sekundets Begyndelse, Midte og Ende, men svække
hinanden paa de to Tider mellem disse, altsaa danne 2 Stød i
Sekundet. Er der 3 Svingningers Forskel paa de to Toner i et
Sekund, ville de give 3 Stød i Sekundet o. s. v. Til at kunne høre
disse Stød behøver man ikke at være musikalsk, men blot at
kunne høre, og Saveur havde her et lige saa kærkomment som
interessant Middel til at kunne erkende, om to Toner stemmede
fuldkommen eller ikke.
Saveur blev herved tillige i Stand til, ikke alene at bestemme
Forskellen paa to Tonegiveres Svingningstal, men til at finde deres
absolute Svingningstal. Han fandt saaledes, at to af hans Orgel-
piber paa omtrent 5 Fods Længde gav just 1 Stød i Sekundet; men
en nøjagtig Maaling viste, at Pibernes Længde stod i Forholdet
som 100 til 101. Naar nu den længstes Svingningstal i Sekundet
kaldes æ, maa den kortestes være x -f- 1, eftersom de give 1 Stød
i Sekundet. Da imidlertid Svingningstallene staa i omvendt For-
hold som Længderne, har man:
X 100’
hvoraf følger x -= 100. Denne Tone paa 100 Svingninger i Se-
kundet anbefalede Saveur at bruge som Normaltone. Hans For-
slag blev imidlertid ikke modtaget af Musikerne, for hvem det er
mindre væsentligt, om Svingningerne pr. Sekund have et saa rundt