Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Lydens Forplantning. 429 Tal. Der har dog været megen Vaklen gennem Tiderne, og det er der tildels endnu, idet Kammertonen i nogle Lande er 435, i andre 440 Svingninger i Sekundet. Af Stødene har den franske Matematiker Lagrange i 1759 forklaret de saakaldte tartiniske Toner. En italiensk Musiker Tartini skal et Par Aar før Saveurs Død have bemærket, at naar to temmelig forskellige Toner lyde samtidig, høres tillige en tredje og dybere Tone. Jo større Forskel nemlig der er paa to Toner, som danne Stød, des hurtigere følge Stødene efter hinanden. Er Svingningstallenes Forskel 10, hører man 10 Stød i hvert Sekund; og dette opfattes som en Rullen. Er Forskellen endnu større, kan denne Rullen selv blive saa hastig, at den opfattes som en Tone. Har den ene Tone f. Eks. 400, den anden 600 Svingninger i Sekundet, faar man 200 Stød, og dette opfatter et fint Øre som en Tone paa 200 Svingninger. Vi komme senere tilbage til Saveur, men vi maa først vende os til visse andre Egenskaber ved Lyden. § 339. Mennesker, der færdes i fri Luft, faa ofte Lejlighed til at bemærke, at naar der i større Afstand falder et Slag (f. Eks. af en Tøjrkølle), hører man først Slaget noget efter, at man saa det udført, at med andre Ord Lyden bruger Tid til at forplante sig. Oldtidsfolkene have naturligvis kendt dette; og Aristoteles nævner det, idet han siger, at dybe Toner forplante sig langsom- mere end høje. I Ordet »forplante sig« ligger den Opfattelse, at der skal Tid til. Franskmanden Pierre Gassendi (1592—16.55), der i flere Henseender var en Modstander af Aristoteles’ Skrifter, benægter Rigtigheden af hint Udsagn. Han lod i stor Afstand en Kanon og en Flint fyre af og maalte Tiden imellem Blinket og Lyden. Han fandt derved, at det tog nøjagtig lige lang Tid for Kanonens dybe og Flintens høje Knald at naa Øret. Gassendi er saaledes den første, der vides at have foretaget en virkelig Maaling af Lydens Hastighed, om end hans Maaling ikke var meget nøjagtig. I Aar- hundredets Løb fulgte flere efter; men man kan ikke just sige, at Tallene vare synderlig overensstemmende, saasom: Gassendi 1473 Pariserfod, Mersenne 1380, Acc. del Cimento 1077, Boyle 1126, Dom. Cassini, Huyghens, Picard og Rømer 1097, Flamstead og Halley 1071. At Tallene ere forskellige kan hidrøre fra Fejl i Maalingerne; men det kunde naturligvis ogsaa hidrøre fra Luftens.