Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
468
Tungepiber.
skydes ud eller ind begrænser den svingende Del af Tungen paa
et saadant Sted, at Tungen derved bliver afstemt efter Røret. I
Fig. 345 ser man det Vindkammer aabnet, hvor Luften trykkes ind
fra »Bælgen«. Herfra slipper den stødvis igennem den Aabning,
hvori Tungen svinger, ind i det Rør, der er bestemmende for
Tonens Højde, og som i Tegningen er forlænget med en noget
trompetformet Del. Tidligere havde man gerne Tungen saaledes,
at den for hver Svingning lukkede helt for Aabningen, nemlig veel
at dække den, ja, endog med sine Rande slaa mod en Skindlap;
men Tonen bliver smukkere, naar Tungen, som det nu oftest
sker, svinger frit i Aabningen, og derfor kun lukker mer eller
mindre i sine forskellige Stillinger.
Der gives imidlertid ogsaa Instrumenter uden Rør, og her
bestemmer Tungen alene Tonen, saa Tungen maa være nøjagtig
indrettet og afstemt derefter, saasom i Harmonikaen.
Ude i det fri kan man af forskellige Planter let lave sig en
Fig. 346. n Tungepibe af et Halmatraa.
Tungepibe. Tager man et Hvedestraa og skærer et Stykke deraf
paa 8 Tommers Længde, men saaledes, at dets ene Ende er et
»Knæ«, der lukker Røret, gør man et lille Indsnit 1" fra Knæet og
fører Kniven paa langs ad Røret hen imod Knæet, saa at der
opstaar en Tunge, som passer til den Aabning, hvoraf den er
udskaaren, Fig. 346, har man en Tungepibe, som giver en vis
Tone, naar man blæser i den. Snittes et Stykke af den aabne
Ende, faar man en højere Tone, atter et Stykke, højere Tone,
o. s. v., skønt Tungen er den samme, et Vidnesbyrd om, at Rør-
længden er bestemmende for Tonen. — Skærer man et Rør af
Pilebark eller af et frisk grønt Straa, sammenklemmer den ene Ende
mejselformet, saa at de to Sider af Mejselen danne ligesom et Par
Læber mod hinanden, stikker disse saa langt ind i Munden, at de
frit kunne dirre uden at hindres af Munddelene, og blæser ud igen-
nem Røret, faar man en Tone, væsentlig bestemt ved Rørlængden.
I sidste Tilfælde er Tungen i Grunden erstattet af to Baand eller
Membraner, som man dog ogsaa plejer at henregne til lunge-
pibernes Gruppe. Et lignende Apparat er den saakaldte Skarntyde-