Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Stemmebaandene. 469 fløjte. For at frembringe en god Virkning med saadanne Baand, har Helmholtz dannet en Pibe, som Fig. 347 viser. Et Rør er afskaaret, ikke lige, men med 2 skraa Snit, der næsten danne en ret Vinkel med hinanden. Et Gummibaand er lagt over hver af de to Snitflader, saaledes at de to Rande af Baandene danne en smal Spalte; og Baandene ere iøvrigt tæt sammenbundne om Røret. § 369. Det sidstnævnte Appa- rat har nogen Lighed med det egentlige Lyd-Organ i det menneske- lige Strubehoved (Fig. 348). Dette bestaar hovedsagelig af to elastiske Baand, Stemmebaandene, som ved to smaa Bruskstykker kunne stram- mes med nogle smaa Muskler, saa- ledes, at de omtrent lukke til for Luftrøret paa en smal Spalte nær, Fig. 347. Helmholtz’ Spaltepibe. Stemmeridsen, omtrent 18 mm. lang hos Manden, 12 mm. hos Kvinden. Kun naar man vil frembringe Lyd, eller naar man vil trække Vejret, strammes Baandene. Ellers hænge de mere slapt til hver sin Side, saa at Åndedrættet og ind ad den større Aabning uden at frembringe Lyd. Vil man derimod synge en Tone, strammes Stemmebaandene, og Luften drives ud gennem Stemmeridsen, hvor- ved Baandene dirre i en Takt, der beror paa Stramheden. Den bestem- mes nemlig ikke væsentlig af den Rørforlængelse som Svælg og Mund- hule danne. Disses Vægge ere for bløde til ligefrem at paatvinge Stem- som Regel kan foregaa ud e, o Fig. 348. Tværsnit af Strubehovedet. mebaandene den ved deres Rørlængde bestemte Svingningstid. Derimod raader man selv indenfor visse Grænser over Stemme- baandenes Stramhed og dermed over Tonen, man vil frembringe: men Grænserne ligge forskellig hos forskellige Mennesker. En mandlig Basstemme bør kunne gaa ned til 81 Bølger i Sekundet, og der har været Stemmer ned til 44. En kvindelig Tenor gaar op til 1381, og der kendes i alt Fald et enkelt Eksempel op til 2069. Under Skrig kan der selvfølgelig frembringes endnu højere Toner.