Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
486 Hvidt Lys indeholder alle Farvestraaler. R V, der havde samme Bredde som det ubrudte Solbillede S, men var 5 Gange saa højt. I dette aflange Billede, som han kaldte et Spektrum (det latinske Ord for Billede), fandt han lige- som Marcus Marci Regnbuens Farver, rødt, gult, grønt, blaat og violet med alle Overgange mellem de enkelte Hovedfarver. — Først overbeviste han sig om, at Farverne ikke hidrørte fra, at nogle Straaler havde gaaet en længere, andre en kortere Vej i Glas- prismet, (Keppler havde tidligere udtalt en Formodning om, at det var den ulige lange Vej, Straalerne gik i Glasset, der var Aarsag til Farvernes Dannelse). Newton flyttede Prismet, gav Hullet A forskellige Former, men fandt dog ingen Ændring i Spektrets Farve. — Newton overvejede dernæst, om Farverne skyldtes Uregel- mæssigheder i Glasset, og han vilde da »forstyrre« Spektret ved at lade de spredte Straaler fra \ Prismet gaa gennem et modsat A vendt Prisme (Fig. 354). Til sin \||g|gHgöF'/|g|k Overraskelse saa han, at nu kom der et hvidt rundt Solbillede paa Væggen. Dette Forsøg viste, at Prismet ingenlunde »forstyrrede« Fig. 354. Lys gennem modsat vendte Prismer. Straalernes Gang, men netop be- handlede dem paa en lovbunden Maade, siden en gentagen (omvendt) Brydning kunde hidføre den første Tilstand, o: det hvide Lys. Da endvidere det Lys, der ved første Brydning viste sig farvet, ved anden Brydning virker som hvidt Lys, har den meget vigtige Slutning ligget nær for Newton, at det oprindelig hvide Lys allerede før sin Indtræden i det første Prisme er en Blanding af Farvestraaler, som spredes derved, at de brydes forskellig. Naar de dernæst i det andet Prisme (Fig. 354) brydes lige saa langt i modsat Retning, komme de forskellige Farvestraaler atter til at følges ad og give paany hvidt Lys. Newton anstillede flere Forsøg, der klarede disse Forhold nærmere. Han lod saaledes det af Prismet spredte Lys (som gav et Spektrum) samles af en Linse L (Fig. 355); det samlede Lys, der blev opfanget paa Skærmen var hvidt (uf'arvet). Ad disse Veje blev det ham klart, at det hvide Sollys i Virkeligheden indeholder Straaler af alle Farver, og at