Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
486
Hvidt Lys indeholder alle Farvestraaler.
R V, der havde samme Bredde som det ubrudte Solbillede S,
men var 5 Gange saa højt. I dette aflange Billede, som han
kaldte et Spektrum (det latinske Ord for Billede), fandt han lige-
som Marcus Marci Regnbuens Farver, rødt, gult, grønt, blaat og
violet med alle Overgange mellem de enkelte Hovedfarver. — Først
overbeviste han sig om, at Farverne ikke hidrørte fra, at nogle
Straaler havde gaaet en længere, andre en kortere Vej i Glas-
prismet, (Keppler havde tidligere udtalt en Formodning om, at det
var den ulige lange Vej, Straalerne gik i Glasset, der var Aarsag
til Farvernes Dannelse). Newton flyttede Prismet, gav Hullet A
forskellige Former, men fandt dog ingen Ændring i Spektrets
Farve. —
Newton overvejede dernæst, om Farverne skyldtes Uregel-
mæssigheder i Glasset, og han vilde da »forstyrre« Spektret ved
at lade de spredte Straaler fra
\ Prismet gaa gennem et modsat
A vendt Prisme (Fig. 354). Til sin
\||g|gHgöF'/|g|k Overraskelse saa han, at nu kom
der et hvidt rundt Solbillede paa
Væggen. Dette Forsøg viste, at
Prismet ingenlunde »forstyrrede«
Fig. 354. Lys gennem modsat vendte
Prismer. Straalernes Gang, men netop be-
handlede dem paa en lovbunden
Maade, siden en gentagen (omvendt) Brydning kunde hidføre den
første Tilstand, o: det hvide Lys. Da endvidere det Lys, der ved
første Brydning viste sig farvet, ved anden Brydning virker
som hvidt Lys, har den meget vigtige Slutning ligget nær for
Newton, at det oprindelig hvide Lys allerede før sin Indtræden
i det første Prisme er en Blanding af Farvestraaler, som spredes
derved, at de brydes forskellig. Naar de dernæst i det andet
Prisme (Fig. 354) brydes lige saa langt i modsat Retning, komme
de forskellige Farvestraaler atter til at følges ad og give paany
hvidt Lys.
Newton anstillede flere Forsøg, der klarede disse Forhold
nærmere. Han lod saaledes det af Prismet spredte Lys (som gav
et Spektrum) samles af en Linse L (Fig. 355); det samlede Lys,
der blev opfanget paa Skærmen var hvidt (uf'arvet).
Ad disse Veje blev det ham klart, at det hvide Sollys i
Virkeligheden indeholder Straaler af alle Farver, og at