Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

De spredte Farvestraaler samles til hvidt Lys. 487 hver Farvestraale har sit Brydningsforhold; de røde Straaler brydes mindst, de violette mest. Sendes derfor hvidt Sollys gennem et Prisme, skilles Farverne fra hverandre, og Spektret fremstaar, naar det brudte Lys opfanges paa en Skærm. Det hvide Lys, som almindeligvis kaldes det ufarvede, er altsaa en Blanding af alle mulige Farver. — Dette kan vises overmaade smukt paa følgende Maade. Gennem A (Fig. 353) kommer et Lysknippe ind til Prismet P, som spreder Straalerne, saa der dannes et Spektrum 2? V. Drejes nu Prismet P om en Akse parallel med dets brydende Kant K, vil Spektret løbe op ad Væggen, og foregaar Drejningen Fig. 355. De spredte Farvestraaler samles til hvidt Lys. med stor Hurtighed, vil et Punkt paa Skærmen med smaa Lidsmel- lemrum blive belyst med alle Farver. Fæster man da sin Opmærk- somhed paa dette Punkt, vil der i hurtig Rækkefølge komme Lys af alle Farver ind i Øjet, og disse Farveindtryk skifte saa hurtig, at det ene ikke taber sig, før det andet har gjort sig gældende __ Lysindtrykket paa Senerven holder sig nemlig en lid, jfr. Hl __ og alle de forskellige Farveindtryk smelte sammen til et: man ser Skærmen hvid. § 381. Det var overmaade vigtigt at faa fuld Sikkerhed for, at de forskellige Farvestraaler brydes ulige stærkt, og Newton indrettede et aldeles overbevisende Forsøg som godtgjorde dette.