488
Experimentum crucis.
I Prismet (Fig. 356) spredtes det hvide Sollys, og paa Skær-
men fremkom et Spektrum. Gennem en fin Aabning D i
Skærmen kunde en enkelt Farvestraale (o: i Virkeligheden kom-
mer der selvfølgelig et smalt Lysknippe igennem D) gaa videre
til en anden Skærm S2, og gennem en tilsvarende Aabning E i
denne kunde Straalen gaa endnu videre til Prismet P2, brydes i
dette og endelig falde paa en tredie Skærm S2. Lysstraalen, som
træffer Prismet P2, har aabenbart Retningen DE. — Nu kunde
Newton ved at dreje paa det forreste Prisme Pr selv raade for,
hvilken Farvestraale der faldt paa D og derfra fortsatte sin Vej
gennem E til Prismet P2. Han iagttog da, at Lyspletten paa den
bageste Skærm var højest oppe, naar Straalen DE var violet,
men længst nede, naar Straalen DE var rød. Dette viser
aabenbart, at de røde Straaler brydes mindst, de
violette Straaler brydes mest ved at gaa gennem Pris-
met P2. —
Forsøget godtgjorde tillige, at ensfarvet Lys (monokromt
Lys) ikke ved Brydning spredes i ny Farver, Prismet P2
spredte ikke det smalle Lysknippe DE til en Vifte;’ Straalerne
vare efter deres Udtrædelse af P2 alle parallele.
Newton tillægger dette Forsøg med dets to Resultater
en afgørende Betydning, han kalder det »Kors-Forsøget« (Experi-