Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Newtons Inddeling af Spektret. 489 mentum crucis), og Ordet >Kors« hentyder til Vejviseren paa en Korsvej. Ved dette Forsøg mente Newton nemlig at have vist den rette Vej til Forstaaelse af de prismatiske Far- vers Opkomst og Natur. Forsøget er retninggivende m. H. t. Farvernes Fysik. § 382. Newton overvejede nærmere Spektrets Bygning. Hver Farvestraale i det indtrængende Lysknippe maa danne sit Solbillede, og to umiddelbart ved Siden af hinanden liggende Farvestraaler (o: to i Farve og derfor ogsaa i Brydning lidet forskellige Straaler, hver Farvestraale har sin bestemte Brydning), danne Solbilleder, der i Spektret komme til at ligge omtrent paa samme Sted og derfor delvis dække hinanden. Farverne vise sig altsaa ikke rene i et saadant Spektrum. R b i ' v V z Fig. 357. Newtons Inddeling af Spektret. Hvordan finder man sig tilrette i Spektret? Øjet er nemlig ikke i Stand til med Sikkerhed at skelne mellem smaa Far- venuancer. Newton foreslog at inddele Spektret i 7 Hoved- farver: rødt, orange, gult, grønt, blaat, indigo og violet, og Grænserne mellem de enkelte, ulige brede Farvebælter bestemte han paa følgende Maade. Er Spektrets Længde R V (Fig. 357), saa afsættes VZ lige lang med R K og Længden R Z kaldes 1. Fra Z til Grænsen for det violette Bælte er altsaa i/2; og nu satte han Afstanden fra Z til indigo til 9/i6, W det blaa 3/ß, tü det grønne 2/3, til det gule 8/4, til det orange 5/6 og til det røde 8/g og til Enden af det røde altsaa 1. Ved Sammenligning vil man se, at de for de 7 Farver opførte Tal angive Længderne af de Strenge, hvis Toner danne en Molskala nemlig: x/2: 9/i6 :3/5:2/3 • 3/<: 5/6 ? % : 1-