Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

38 Maaling af en Stjernes Sted. Højde BH fra den. saa har man Stjernens Afstand fra Ækvator, C B. den saakaldte Deklination. Hermed er Stjernens Sted til Dels bestemt. Den befinder sig jo nu nemlig i en Cirkel CC'C" i en bekendt Afstand fra Polen eller fra Ækvator. Men skal Stjer- nens Sted blive fuldstændig bestemt i Forhold til de andre, maa man tillige kunne angive, hvor langt hver Stjerne er Øst eller Vest for en bestemt Stjerne, som man vælger til Udgangspunkt. Fra Tyge Brahes Tid gøres denne sidste Bestem- melse ved Hjælp af Uret. Med dette kan man nemlig iagttage, hvor lang Tid der er imellem, at den Stjerne, der danner Udgangspunktet, gaar gennem Meridianen, og at den Stjerne, man vil bestemme, gaar derigennem; lad os sige en Time. Da ved man, at sidstnævnte Stjerne er saa meget østligere end hin, som Himlen drejer sig i en Time, N Fig. 22. Bestemmelse af en Stjernes Sted. altsaa 1l2i af 360° eller 15°. Det er ligegyldigt, enten man tænker paa 15° af den lille Cirkel C C'C" eller 15° af Ækvator. I Reglen er det paa denne, man tænker sig »Timevinklen« anbragt. En Stjernes Sted er saaledes bestemt ved dens Timevinkel og dens Deklination. I Steden for den foranderlige Timevinkel opgives en Stjernes Plads i Katalogerne i Reglen ved Stjernens østlige Vin- kelafstand fra et bestemt Udgangspunkt, Nulpunktet af Vædderen; denne Afstand kaldes Rektascension. Paa denne Maade kunde Hippark dog ikke finde Timevink- len, fordi Datidens Klokkesletsbestemmelser vare altfor usikre. Han maatte derfor ligefrem maale den østvestlige Afstand imel- lem Stjernerne med et Vinkelmaaleinstrument (Sekstant). Hvor- ledes hans Instrument har set ud, vides ikke, men af Katalogets Godhed kan man slutte sig til Instrumentets. § 39. Maanens og Planeternes Sted paa Himlen til enhver Tid kunde Hippark selvfølgelig bestemme paa samme Maade: