Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Uregelmæssighed i Solens Gang. 39 Meridianhøjden gav ham Deklinationen, og en Vinkelmaaling til en kendt Stjerne gav ham, hvorlangt Himmellegemet var Øst eller Vest for denne. Hvad derimod Solen angaar, kunde dens Meridianhøjde ganske vist bestemmes paa samme Maade; men da Solen og Fiksstjernerne aldrig ere synlige samtidig, kunde deres Afstand ikke ligefrem maales. Hippark brugte derfor Maanen som Mel- lemled. Før Solens Nedgang maalte han dens Afstand fra Maa- nen, lad os sige 35°, og efter Solens Nedgang maalte han Maa- nens Afstand fra en Stjerne, lad os sige 17°; da vil Solens Afstand fra Stjernen være 52°, forudsat, at de to Maalinger ligge i hinandens Forlængelse, og forudsat, at Maanen ikke havde fore- taget en Egenbevægelse fra den første til den anden Maaling; men Fejl i saa Henseende maatte Hippark rette og rettede saa godt, at han opdagede, at Solen ikke gaar ganske jævnt i Ekliptika, men paa visse Aarstider hurtigere, paa andre langsom- mere. Denne Omstændighed bevirker, at Solen ikke er nogen helt regelmæssig Tidsinddeler. Vi ville betragte dette lidt nærmere. § 40. Stjernehimlens Omdrejning (o: Jordens) er ganske jævn. Tiden for en Omdrejning kaldes et Stj er ne døgn. Astrono- miske Ure ere gerne indrettede til at gaa efter Stjernetid. Da Solen i hvert Døgn bevæger sig lidt mod Øst, varer det noget mere end et Stjernedøgn (o: 4 Minutter) fra, at Solen gaar igennem Meridianen, til den igen kommer der. Denne Tid kaldes et sandt S old øgn. Da nu, som Hippark fandt, Solen ikke altid gaar lige hurtigt i Ekliptika, blive alene af denne Grund Soldøgn- ene ulige lange paa de forskellige Tider af Aaret; men hertil kommer, at Solens Vej i Ekliptika ikke overalt er rettet lige stærkt mod Øst. Ved Jævndøgnstiderne, da Solens Vej gaar temmelig skraat imod Ækvator, glider Solen ikke saa langt mod Øst, og Soldagen bliver kortere. Ved Solhverv derimod gaar Solen om- trent parallelt med Ækvator. Da forslaar dens Vandring mere, saa meget mere som en vis Vandring bliver flere Minutter af den lille Cirkel, som Solen paa denne Aarstid beskriver, end af Ækvator. I det borgerlige Liv kan man imidlertid ikke godt have for- anderlig Længde paa Døgnene; ti Urene maa gaa jævnt. Man har derfor endnu en tredje Slags Døgn, nemlig Mid dels old øgn. Tænkte man sig en Sol gaa jævnt rundt i Ækvator i Løbet af et Aar, saa vilde et Middelsoldøgn være den Tid, denne Sol vilde