Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

40 Solen og Klokkeslettet. bruge, fra den gaar gennem Meridianen, til den kommer der igen. Herefter gaa vore Ure, og de vise derfor ikke altid 12, naar den virkelige Sol staar i Meridianen (»i Syd«). Almanakken inde- holder en Tabel med Angivelse af, hvad Klokken er til de for- skellige Tider af Aaret, naar Solen staar i Syd (Afvigelsen kaldes Tidsækvationen). Borgerlig Middag falder derfor i Reglen ikke midt imellem Solopgang og og Solnedgang. Et Blik i Al- manakken vil vise, at Formid- dag og Eftermiddag gerne have forskellig Længde. Før Nytaar er f. Eks. Eftermid- dagen kortest, efter Nytaar Formiddagen. §41. Oldtidsfolkene ind- rettede Solure eller Sol- skiver (græsk: Gnomon),hvor man paa en Pinds Skygge kunde se, hvad Klokken var. Fra først af synes man at have brugt en lodret Pind som Skyggegiver. Nogle mene, at de ægyptiske Obelisker have tjent hertil. Det lader til, at man paa nogle Steder liar brugt Skyggens Længde; paa andre Steder dens Retning; men i begge Tilfælde vil en Urskive, som er rigtig paa een Aarstid, ikke kunne være det paa en anden. For at et Solur, hvor Skyggen kastes af en Pind, skal kunne være rigtig paa enhver Aarstid, maa Pinden være rettet mod Himlens Nordpol. Paa et eller andet Klokkeslet (f. Eks. Kl. 2 Emd.) vil Solen nemlig være i en dertil svarende Deklina- tionscirkel P St S2 Fig. 23 (i Eksemplet 30° fra Meridianen), hvor Pinden p er et Stykke af denne Cirkels Diameter, p’s Skygge maa da falde ud i nævnte Cirkels Plan; og hvor dette Plan S2 Pp skærer Solskivefladen, vil p’s Skygge være, hvad enten Sol- skivefladen er vandret, g, eller lodret, h, eller har nogen anden Stilling. Man indser altsaa, at Skyggen dannes paa samme Sted, hvad enten Solen er i eller i S2, altsaa til enhver Aarstid, blot den er i Deklinationscirklen P S2, der svarer til nævnte Klokke-