Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Maaling af Aarets Længde. 41 § 42. Ligesom Hippark fandt, at der er Ujævnhed i Solens Hastighed og derved Ulighed i det naturlige Døgns Længde, saa- ledes har han ogsaa Fortjeneste af at have bestemt Aarets Længde med en overordentlig Nøjagtighed, og derved kom han til at gøre ny Opdagelser. Før Hipparks Tid havde man bestemt Aarets Længde ved at iagttage, hvor mange Dage der gik fra, at Solen var højest paa Himlen om Sommeren, og til den kom der igen. Man indser imidlertid let, at det Sted af Ekliptika, hvor Solen gaar ved Sol- hvervstid, er omtrent parallelt med Ækvator. Derfor kommer Solen næsten lige højt i flere Dage paa denne Aarstid; og navnlig med Datidens Instrumenter var Forskellen saa umærkelig, at det ikke af et enkelt Aars Iagttagelser lod sigj afgøre, hvilken Dag Solen var højest oppe i Ekliptika, altsaa nærmest ved Nordpolen, og endnu mindre lod det sig afgøre, paa hvilket Klokkeslet dette fandt Sted: ti det behøver selvfølgelig ikke just at være en Middag; det kan endog være Nat. — Naar dog Oldtidsfolkene ret godt kendte Aarets Længde, ligger dette i, at de havde mange Aars Iagttagelser. Kan man ogsaa tage nogle Dage fejl i et en- kelt Aar, vil denne Fejl fordelt paa en Række af f. Eks. 100 Aar ikke give nogen stor Fejl paa hvert enkelt Aar. Hippark derimod indsaa, at Jævndøgnstid egnede sig meget bedre til at bestemme Aarets Længde; ti f. Eks. ved Forårs- jævndøgn stiger Solen stærkt Nord paa fra Dag til Dag paa det Sted, hvor Ekliptika skærer Ækvator. Er Solen den 21de Marts om Middagen 74 Syd for Ækvator, kan den Dagen efter om Mid- dagen være 17' Nord for Ækvator. Denne Forskel paa 24' er let at erkende og maale med et Meridianinstrument; og man kan heraf slutte, ikke alene at Jævndøgn er falden mellem 21de og 22de Marts Middag; men da Solen er gaaet omtrent 1' Nord paa i hver Time, kan man sige, at Jævndøgn indtraf den 21de Marts Kl. 7 Aften/ Skæringspunktet kaldes Nulpunktet af Vædderen. Næste Aar og i følgende Aar kan Jævndøgnsøjeblikket be- stemmes med samme Nøjagtighed, og ved at tage en større Aai- række, bliver den mulige Fejl endnu mere forsvindende, saa at Hippark fandt Aarets Længde 365° 5T 55M - kun 6 Minutter for langt. § 43. Det er imidlertid ikke Hippark nok at bestemme det Øjeblik, da Solen skærer Ækvator; han søgte tillige at fastslaa