Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Maaling af Aarets Længde.
41
§ 42. Ligesom Hippark fandt, at der er Ujævnhed i Solens
Hastighed og derved Ulighed i det naturlige Døgns Længde, saa-
ledes har han ogsaa Fortjeneste af at have bestemt Aarets Længde
med en overordentlig Nøjagtighed, og derved kom han til at gøre
ny Opdagelser.
Før Hipparks Tid havde man bestemt Aarets Længde ved
at iagttage, hvor mange Dage der gik fra, at Solen var højest paa
Himlen om Sommeren, og til den kom der igen. Man indser
imidlertid let, at det Sted af Ekliptika, hvor Solen gaar ved Sol-
hvervstid, er omtrent parallelt med Ækvator. Derfor kommer Solen
næsten lige højt i flere Dage paa denne Aarstid; og navnlig med
Datidens Instrumenter var Forskellen saa umærkelig, at det ikke
af et enkelt Aars Iagttagelser lod sigj afgøre, hvilken Dag
Solen var højest oppe i Ekliptika, altsaa nærmest ved Nordpolen,
og endnu mindre lod det sig afgøre, paa hvilket Klokkeslet
dette fandt Sted: ti det behøver selvfølgelig ikke just at være en
Middag; det kan endog være Nat. — Naar dog Oldtidsfolkene ret
godt kendte Aarets Længde, ligger dette i, at de havde mange
Aars Iagttagelser. Kan man ogsaa tage nogle Dage fejl i et en-
kelt Aar, vil denne Fejl fordelt paa en Række af f. Eks. 100 Aar
ikke give nogen stor Fejl paa hvert enkelt Aar.
Hippark derimod indsaa, at Jævndøgnstid egnede sig meget
bedre til at bestemme Aarets Længde; ti f. Eks. ved Forårs-
jævndøgn stiger Solen stærkt Nord paa fra Dag til Dag paa det
Sted, hvor Ekliptika skærer Ækvator. Er Solen den 21de Marts
om Middagen 74 Syd for Ækvator, kan den Dagen efter om Mid-
dagen være 17' Nord for Ækvator. Denne Forskel paa 24' er
let at erkende og maale med et Meridianinstrument; og man kan
heraf slutte, ikke alene at Jævndøgn er falden mellem 21de og
22de Marts Middag; men da Solen er gaaet omtrent 1' Nord paa
i hver Time, kan man sige, at Jævndøgn indtraf den 21de Marts
Kl. 7 Aften/ Skæringspunktet kaldes Nulpunktet af Vædderen.
Næste Aar og i følgende Aar kan Jævndøgnsøjeblikket be-
stemmes med samme Nøjagtighed, og ved at tage en større Aai-
række, bliver den mulige Fejl endnu mere forsvindende, saa at
Hippark fandt Aarets Længde 365° 5T 55M - kun 6 Minutter
for langt.
§ 43. Det er imidlertid ikke Hippark nok at bestemme det
Øjeblik, da Solen skærer Ækvator; han søgte tillige at fastslaa