Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

42 Præcessionen. paa Stjerneglobus, hvor iblandt Stjernerne denne Skæring fandt Sted. Han har rimeligvis fundet nogen Usikkerhed eller Foran- derlighed i dette Skæringspunkt; ti han tyede ved dette Arbejde ogsaa til tidligere Astronomers Bestemmelser, der vel vare mindre nøjagtige, men til Gengæld ældre, saa de gav ham Besked om Tilstanden for længere Tid siden. Derved lykkedes det ham at gøre en meget mærkelig Op- dagelse, nemlig at Ækvator skærer Ekliptika paa et lidt andet Sted fra Aar til Aar. Er EKEkliptika, ÆQ Ækvator, vil Solen f. Eks. i Aar paa sin Vandring fra E til K træffe Ækvator i o; men næste Aar er Ækvator kommen Solen et lille Stykke i Møde, og Solen skærer nu Ækvator i Punkt 1, næste Aar i Punkt 2 o. s. v. Nulpunktet af Vædderen flytter sig altsaa stadig henad Ekliptika Fig. 24. Nulpunktet af Vædderen flytter sig. mod Sydvest. Det er kun en lille Flytning, ti den vil bruge 26,000 Aar om at komme en Gang rundt i Ekliptika. Des større Ære tilkommer der Hippark, der opdagede dette langsomme, men stor- slaaede Fænomen, der kaldes Præcessionen. Det tropiske Aar, som Hippark havde bestemt, er altsaa den Tid, Solen bruger til at gaa knap en Gang rundt, nemlig fra Punkt 0 rundt til Punkt 1; men det tager altsaa lidt længere Tid for Solen at vinde helt tilbage til samme Sted 0 i Forhold til Stjer- nerne. Denne Tid — det sideriske Aar — bestemte Hippark til 365° 6T 14M, kun 5 Minutter for langt. § 44. Hippark var den iagttagende og maalende Astronom. Han har ikke efterladt sig teoretiske Forklaringer, og Ptolemæos (§ 55) siger om ham, at han har undladt at give en Teori over Planeterne for ikke at udsætte sin Berømmelse. Det tyder i alt Fald paa, at Hippark har været sig klart bevidst, hvad der i Na- turforskningen har stor Vægt: Kendsgerningerne. Men efter Præ- cessionens Opdagelse maa Aristarks Forklaring ændres noget.