Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Jordaksens Vraltning. 43 Da Ekliptika ikke forandrer sig, maa Jordbanens Plan være uforanderlig*); og da vi Mennesker nu en Gang have ondt ved at forestille os Rumforhold anderledes end med et »op og ned«, ville vi foretrække i vor Tegning — i Steden for at lade Ekliptika være skraa og Jordaksen lodret — at lade Ekliptika være vandret og Jordaksen heldende. Medens denne Heldning efter Aristarks Mening altid skulde være i samme Retning, se vi nu, at Jord- aksen ikke bestandig forbliver parallel med sig selv, men i Aar- tusindernes Løb kommer til at helde i andre Retninger Ugesom Aksen paa en vraltende Snurretop, idet den vil bevæge sig i en Kreds omkring Ekliptikas Pol. Naar nu Jordaksen har Retningen ab, vil den om 13,000 Aar have Retningen aß. Fig. 25. Jordaksens Bevægelse i 26000 Aar. Naar man da har Sommer, ser man Solen paa samme Sted i Dyrekredsen, hvor vi nu se den om Vinteren. Heller ikke ved- bliver Aksen at helde lige stærkt, ti Aksen bevæger sig ikke nøjagtig i en Cirkel; for Tiden aftager den 50" i hvert Aar- hundrede. Jordaksen kommer altsaa i Aartusindernes Løb til at pege ud imod andre Stjerner, og Verdenspolen flytter sig saaledes lang- somt i en stor Kreds blandt Stjernerne Fig. 26. Den nuværende Polarstjerne vil engang ophøre at kunne kaldes saaledes; den vil *) Derfor ændrede ogsaa Hippark den hidtidige Angivelsesmaade af en Stjernes Sted, nemlig fra at knytte det til Ækvator til at knytte det til Ekliptika. Da nemlig Ækvator forandrer Stilling, maa en Stjernes An- givelse i Forhold til denne, nemlig Deklination og Rektascension ogsaa forandre sig. En Stjernes Afstand fra Ekliptika kaldes Stjernens Bredde, som er uforanderlig, og Fodpunktets Afstand fra Nulp. af Vædderen er Stjernens Længde. Denne sidste forandrer sig ganske vist, idet Nul- punktet flytter sig, men Forandringen sker paa en jævn og simpel Maade.