Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

504 Grundfarver. de blaa, kan Stokes’ Forklaring ogsaa lyde saadan: et fluores- cerende Stof indsuger visse Straaler og udsender til Gengæld andre af en ringere Brydbarhed. Det har vist sig, at det elektriske Buelys indeholder langt flere ultraviolette Straaler, end der findes i Sollyset. Stokes lavede et Prisme af Bjergkrystal, der i Modsætning til Glas lader de ultraviolette Straaler gaa igennem sig, og fremstillede derved et Spektrum af det elektriske Lys. Lod han et Spektrum falde paa et fintmærkende fluorescerende Stof, f. Eks. Papir oversmurt med et Uransalt, da viste Fluorescenslyset, at det fluorscerende Spek- trum var 6—7 Gange saa langt som det almindelige. Man kan saaledes ved Fluorescensfænomenet gøre de ikke lysende ultra- violette Straalers Eksistens synlig. § 391. Betragtes et Solspektrum, ser man en utallig Mængde Farver eller Farveovergange, fra det yderste røde til det yderste violette. Øjet er ikke i Stand til med Sikkerhed at fast- holde den enkelte B'arve, men vi vilde fysisk kunne bestemme hver enkelt Farvestraale ved dens Brydningsforhold, om dette ellers lod sig maale med absolut Nøjagtighed. Altsaa vi have et sikkert Kendetegn paa Farven i Brydningens Størrelse. Men naar Talen er om Farvefornemmelse, da kan f. Eks. en gul Farvetone ikke blot fremkaldes af Spektrets gule Straaler men ogsaa ved en Blanding af andre af Spektrets Farver. Røde og grønne Straaler kunne ved Blanding give alle de mellemliggende Farver. Grønne og violette Straaler kunne i Forening give en blaa Farve. Der er imidlertid 3 Farver: rødt, grønt og violet, som ikke kunne fremstilles ved Blanding af andre, og de kaldes derfor Grundfarver. Af dem kunne alle andre Farver fremstilles ved Blanding, og da alle Farver tilsammen give hvidt Lys, maa dette altsaa kunne faaes af Grundfarverne. Forsøg til at vise en saadan Blanding af Farver udføres simpelt med en Farveskive af Papir eller Pap som den paa Fig. 358 afbildede (jfr. § 382). Males Skiven med de 3 Grundfarver, rødt, grønt og violet, og de enkelte Sektorer faa passende Størrelser, vil Skiven, naar den drejes rundt, vise sig hvid. Farves Sektorerne derimod vek- selvis grønne og violette, viser den omdrejende Skive sig blaagrøn. Deraf følger, at en Skive, hvis Sektorer ere malede skiftevis røde og blaagrønne, vil vise sig hvid, naar den drejes rundt. De to Farver, der tilsammen give hvidt, kaldes derfor komplementære,