Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Komplementære Farver. 505 og det gælder almindeligt, at der til en Farve altid svarer en anden, som ved at blandes med hin i det rette Forhold giver hvidt. Opskrives Farverne som paa Fig. 372, ville de diametralt modsat anbragte være kom- plementære ; rødt og blaagrønt; violet og gulgrønt; o. s. fr. De komplementære Far- ver kunne faaes »rene« ved Spektret. Et Solstraaleknippe K spredes af Prismet P (Fig. 373) til Viften R F, hvori de enkelte Farver ere adskilte. Med en Skærm >S tilbageholdes de røde Straaler, medens de øvrige samles af en Linse i B, hvor de danner et blaa- grønt Billede. Altsaa: ude- lukkes de røde Straaler af Sollyset, vil Resten af dette virke blaagrønt. o: komplementært til det røde. § 392. Øjets Farvesans er upaalidelig. Hvidt Lys sés ikke altid hvidt. Fæster man i nogen Tid sit Øje paa en rød Skive, der er anbragt paa en grøn Væg. ser man til at begynde med fremdeles den røde Skive, men snart ændres dens Farve fra