Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
506 Kontrastfarver. rødt til grønt, og det grønne Efterbillede holder sig endda i nogen Tid. Grunden til Dannelsen af Efterbilledet er vel nok først og fornemmeligt, at Lysindtrykket har en vis Varighed, men dernæst er Grunden, at Synsnerven trættes noget af det ensfarvede Lys, saa den forholdsvis er mere ømfindtlig for de komplementære Straaler. Idet Øjet altsaa vendes fra den røde Skive, ses frem- deles i nogle Øjeblikke den røde Farve, men snart er Lysind- trykkets Varighed forbi, og nu er det de komplementære grønne Straaler fra den hvide Væg, der fremkalder det grønne Efter- billede. Farver virke paa hinanden, naar de sés Side om Side. En saadan Kontrastfarve kommer tydelig frem, naar en graa Skive sés paa en farvet Baggrund. Lægger man f. Eks. en graa Oblat paa grønt Papir, synes den rødlig, lægges den paa rødt Papir, synes den grønlig. Skulle Farver sammenstilles, saa de virke harmonisk, er en af Betingelserne herfor, at den ene Farve har sin Nabofarve til Kontrastfarve. Dette gælder ubetinget, naar Talen kun er om to Farver, sammenstilles derimod flere, blive Forholdene vanske- lige at udrede; man har endnu ingen bestemt Lov at gaa frem efter. § 393. Newton sendte sin Afhandling om Farverne til Royal Society 1672. Syv Aar tidligere var der fremkommet en mærke- lig Afhandling om Lyset, skreven af den allerede 1663 afdøde Jesuiterpater Francesco Grimaldi, som var Lærer ved Jesuiter- kollegiet i Bologna. Grunden til, at Afhandlingen først udkom efter Forfatterens Død, har sikkert været, at han ikke havde Fri- modighed til at offentliggøre sine Undersøgelser, fordi de bragte ny Ting frem, hvorved han vilde være kommet i Strid med auto- riserede Meninger. Han lod Lys trænge ind i et mørkt Værelse gennem en fin Aabning, og i den derved opstaaede Lyskegle anbragte han en Stang, hvis Skygge faldt paa en hvid Væg. Til sin Overraskelse saa han, at Stangens Kærneskygge var bredere, end den skulde være efter Loven om Lysstraalernes retlinede Gang, men desuden iagttog han. at der til begge Sider for Skyggen var flere farvede Striber: ja ved et nøje Eftersyn fandt han, at der ogsaa i selve Skyggen var lignende lyse, farvede Striber. — Grimaldi kunde