Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
506
Kontrastfarver.
rødt til grønt, og det grønne Efterbillede holder sig endda i
nogen Tid.
Grunden til Dannelsen af Efterbilledet er vel nok først og
fornemmeligt, at Lysindtrykket har en vis Varighed, men dernæst
er Grunden, at Synsnerven trættes noget af det ensfarvede Lys,
saa den forholdsvis er mere ømfindtlig for de komplementære
Straaler. Idet Øjet altsaa vendes fra den røde Skive, ses frem-
deles i nogle Øjeblikke den røde Farve, men snart er Lysind-
trykkets Varighed forbi, og nu er det de komplementære grønne
Straaler fra den hvide Væg, der fremkalder det grønne Efter-
billede.
Farver virke paa hinanden, naar de sés Side om Side. En
saadan Kontrastfarve kommer tydelig frem, naar en graa Skive
sés paa en farvet Baggrund. Lægger man f. Eks. en graa Oblat
paa grønt Papir, synes den rødlig, lægges den paa rødt Papir,
synes den grønlig.
Skulle Farver sammenstilles, saa de virke harmonisk, er en
af Betingelserne herfor, at den ene Farve har sin Nabofarve til
Kontrastfarve. Dette gælder ubetinget, naar Talen kun er om
to Farver, sammenstilles derimod flere, blive Forholdene vanske-
lige at udrede; man har endnu ingen bestemt Lov at gaa
frem efter.
§ 393. Newton sendte sin Afhandling om Farverne til Royal
Society 1672. Syv Aar tidligere var der fremkommet en mærke-
lig Afhandling om Lyset, skreven af den allerede 1663 afdøde
Jesuiterpater Francesco Grimaldi, som var Lærer ved Jesuiter-
kollegiet i Bologna. Grunden til, at Afhandlingen først udkom
efter Forfatterens Død, har sikkert været, at han ikke havde Fri-
modighed til at offentliggøre sine Undersøgelser, fordi de bragte
ny Ting frem, hvorved han vilde være kommet i Strid med auto-
riserede Meninger.
Han lod Lys trænge ind i et mørkt Værelse gennem en fin
Aabning, og i den derved opstaaede Lyskegle anbragte han en
Stang, hvis Skygge faldt paa en hvid Væg. Til sin Overraskelse
saa han, at Stangens Kærneskygge var bredere, end den skulde
være efter Loven om Lysstraalernes retlinede Gang, men desuden
iagttog han. at der til begge Sider for Skyggen var flere farvede
Striber: ja ved et nøje Eftersyn fandt han, at der ogsaa i selve
Skyggen var lignende lyse, farvede Striber. — Grimaldi kunde