Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Grimaldis Forsøg. 507 ikke forklare sig Dannelsen af disse Striber paa anden Maade end ved at antage, at Lyset ikke, saaledes som man hidtil havde ment, alene gaar i rette Linier, men at det ved at strejfe Skyggegiveren bøjede sig dels udad fra Skyggen dels indad i denne. For at faa Sikkerhed for, at det ikke var Stangen, som ved Spejling eller Brydning gav Lysstraalerne en anden Retning, tog han Stangen bort og satte i dens Sted en uigennemsigtig Plade med en lille rund Gennemboring, der lod Lyset passere. Nu viste det sig, at den runde Lysplet paa Skærmen var større end den kunde blive, hvis Lysstraalerne gik i rette Linier. Grimaldi ændrede dernæst sit Forsøg, saaledes at han fik Lys ind gennem to smaa Aabninger, der altsaa hver gav sin Lysplet paa Væggen, og han ordnede det saa, at de to Lys- pletter greb ind over hinanden. Paa den Del af Skærmen, hvor Lyset faldt fra begge Aabninger, var der stærkere Lys end i en Lysplet frembragt af en enkelt Aabning, men i denne stærkt be- lyste Del var der mørke (farvede) Ringe. Lukkede han for den ene Aabning, forsvandt de mørke Ringe straks, lod han atter Lys slippe igennem, kom de mørke Ringe igen tilsyne. Det var altsaa Lyset fra den ene Aabning, som ved at falde paa Lyspletten fra den anden Aabning, frembragte Mørke. Grimaldi sluttede af dette Forsøg, at et belyst Legeme kan blive mørkt, naar der sendes nyt Lys paa det. Eller: Lys føj et til Lys kan give Mørke. § 394. Det var to hidtil ganske ukendte Egenskaber hos Lyset, Grimaldi havde fundet. Ingen havde tidligere vidst, at Lyset kan bøje om Hjørner, eller at en Lysstraale efter Omstæn- dighederne kan forstærke eller svække en anden Lysstraales Virk- ning. Han kunde da ej heller give nogen udtømmende Forklaring af, hvad han havde iagttaget. Dog sammenlignede han de lyse og de mørke Ringe omkring Lyspletten paa Skærmen med Bølge- bjerge og Bølgedale, som kredsformig danne sig omkring en Sten, der kastes i Vandet, Bølgebjergene svare til Lysringene, Bølge- dalene til Skyggeringene. Til Slut skriver han: »Og ligesom Bølgerne om Stenen ikke ere andet end ophobet Vand, om hvilket der paa begge Sider gaar en Fure, saaledes ere de lysende Striber ikke andet end Lyset selv, der paa Grund af en voldsom Spred-