Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

508 Rasmus Bartholin. ning bliver ulige fordelt og skilt ved skyggefulde (lysfattige) Mellemrum«. Grimaldis Forestillinger ere aabenbart meget uklare, men han har utvivlsomt haft en Anelse om, at Lyset kunde sammenlignes med Vandbølger. Samme Aar, som hans Afhandling blev trykt, 1665, fremkom Robert Hooke (jfr. § 166) med sit berømte Værk »Mikrographia«. hvori han fremsatte den Opfattelse, at Lyset er en Art Bølgebevægelse. Han mente, at Lyset var hurtige og smaa lysende Legeme. I et ensartet Legeme ville disse Svingninger (Bølger) udbrede sig jævnt til alle Sider, altsaa forplante sig som en stadig voksende Kugleflade, ganske paa samme Maade som Bølgerne omkring en Sten, der kastes i Vandet, blot gaar Lys- bølgen ulige hurtigere end Vand- bølgen. § 395. Foruden Grimaldis vigtige Forsøg og Hookes Bølge- teori for Lyset fremkom i de samme Aar Danskeren Ras- mus Bartholin med en meget mærkelig Opdagelse paa Lys- lærens Omraade. Rasmus Bartholin (1625— 1698) tilhørte den mægtige Bar- tholinske Slægt, som i Slutnin- gen af det 17. Aarhundrede be- herskede Københavns Universitet. Han var Læge og Matematiker, men gav sig ogsaa af med astronomiske og fysiske Arbejder; 1664 skrev han saaledes om Kometer og 1665 om Luften i Køben- havn. Hans Opdagelse i Lyslæren angik Lysets Brydning i et Mineral, Kalkspath, som findes paa Island, hvorfra han havde faaet det. — Mineralet er vandklart og krystalliserer i Rhom- boedre (se Fig. 375). Bartholin fandt, at en Ting viste sig dob- belt, naar han saa den gennem en Plade af Kalkspathkrystallen. Lyset naaede altsaa fra et Punkt ad to Veje til Øjet, o: Kalkspathen spaltede én Lysstraale i to, der gik hver sin Vej.