Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

510 Hovedsnit i Krystaller. fortsætter paa almindelig Vis sin Vej gennem Krystallen uden at, brydes. I Retning af den optiske Akse finder der altsaa ingen Dobbeltbrydning Sted. Et Plan, der er parallelt med den optiske Akse, og som er vinkelret paa en af Krystallens Sideflader, kaldes et Hovedsnit. Falder en Lysstraale ind i et Hovedsnit, vil baade den almindelige og den ejendommelige brudte Straale blive i Indfaldsplanet (altsaa i Hoved- snittet), men de ville brydes ulige stærkt. Er Straalens Indfaldsplan derimod ikke et Hovedsnit, vil den ejendommelig brudte Lysstraale for- lade Indfaldsplanet, og dens Bryd- ning være forskellig for forskellige Indfaldsvinkler, men dog altid mindre end den almindelig brudte Straales Brydning. Huyghens (§ 158), og mange Fig. 378. Dobbeltbrydning. Forskere efter ham, har paavist, at alle de saakaldte enaksede Krystaller bryde Lyset dobbelt, paa samme Maade som Kalk- spathen: den ene Straale brydes efter den almindelige Brydnings- lov, den anden Straale brydes ejendormYieligt. 1 de saakaldte toaksede Krystaller brydes Lyset ogsaa dobbelt, men her blive begge Straaler brudte ejendommeligt, ingen af dem følger den almindelige Brydningslov; i disse Krystaller er der to optiske Akser, ø: der er to Retninger, hvori Lyset kan gaa uden at spaltes i to Straaler. Fig. 379. Den optiske Akse. § 396. Med alle disse ny Er- kendelser, hvortil ogsaa Ole Rømers Bestemmelser af Lysets Hastig- hed kan føjes (§ 283), maatte der nødvendigvis følge en Trang til at faa udformet en Anskuelse om Lysets Natur. Det er en almindelig Regel for videnskabeligt Arbejde, at naar der er ind- vundet et Erfaringsmateriale, naar der foreligger en Række Er- kendelser, da fremkommer der en Hypotese, som giver et samlende Overblik over de mange Enkeltheder. Hypotesen (Antagelsen, Gæl- ningen) betyder ikke en Afslutning af Forskningen; meget mere