Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Newtons Lysteori. 511 er det saaledes, at i Naturforskningen er den Hypotese den frugt- bareste, som fremkalder en Række betydelige Opdagelser og hurtig gør sig selv overflødig ved at fremkalde en ny, vidererækkende Hypotese. Men det er gavnligt for ikke at sige nødvendigt, at Forskningen søger til enhver given Tid at samle sine Resultater i et Grundsyn. Det giver Middel til bedre planlagt Arbejde. Blot maa det aldrig glemmes, at Hypotesen er ikke Videnskabens sidste Ord, Hypotesen er ikke ensbetydende med Erkendelsen af den absolute Sandhed og maa derfor ikke kanoniseres, ti saa vilde den jo hindre fri Forskning. Oldtidens Opfattelse af Lyset var, at det bestaar af Sinaa- partikler, smaa Lyslegemer, som udsendes af de selvlysende (glødende) Legemer. Dette havde allerede Dem ok ritos fra Abdera (født ca. 460 f. Kr.) hævdet, og denne Anskuelse, ud- lagt paa forskellig Maade, holdt sig helt op gennem Middelalderen. Grimaldi og Hooke antydede som nævnt, at Lyset var en Bølgebevægelse, men deres Udtalelser vare alt andet end klare. Newton var sig bevidst, at Spørgsmaalet om Lysets Natur var overmaade vanskeligt at komme i Lag med, og han vilde i Grunden helst undgaa at udtale sig derom. Hans Opdagelse m. H. t. Farverne var offentliggjort uden at berøre dette Spørgsmaal, og hans Resultater stod fast, hvilke Anskuelser der end blev ført frem om Lysets Natur. Men hans Venner trængte ind paa ham, at han skulde fremsætte sine Anskuelser, og han udsendte da sin Lysteori, men udgav den ingensinde selv for fuldt tilfredsstillende. § 397. Han tænkte sig, at ethvert lysende Legeme udsender Smaadele, der ved at træffe Øjets Nethinde give Lysindtryk. Til de forskellige Farver svare ulige store Lysdele, de violette Straaler have de mindste, de røde Straaler de største Lysdele. Spejling forklares let ved denne Teori. Man kan betragte Lysdelene som elastiske Kugler. Støde do imod en glat Flade, kastes de tilbage, saa Udfaldsvinkel bliver lig Indfaldsvinkel. Der- ved er dog den Vanskelighed, at naar Lysdelene ere tilstrækkelig smaa. vil ingen Overflade kunne betragtes som jævn i Forhold til dem. Newton antog derfor, at det spejlende Legeme udøver en Frastødning paa Lysdelene, og denne Frastødning giver dem en Bane som vist paa Fig. 380. En Lysdel gaar altsaa i en krum Linie i Nærheden af den spejlende Flade.