Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
512
Newton om Spejling og Brydning.
Brydningen forklarede Newton ved at antage, at der var en
Tiltrækning mellem Lysdelene og det brydende Legeme, hn Lys-
del, som nærmer sig et saadant brydende Legeme ad Banen A C,
vil paa Grund af Tiltrækningen gaa ad
JFig. 380. Newtons Forklaring af Spejling.
den krumme Linie CD
(jfr. Banen for et ud-
kastet Legeme § 168),
og inde i Legemet vil
Lysdelene gaa ad Vejen
DÆ(Fig. 381). Tiltræk-
ningen har kun Indfly-
flydelse paa den Kom-
posant af Hastigheden,
der er lodret paa den bry-
dende Flade. Afsættes
F C = D Gr vil altsaa
A C og DE gennem-
løbes i samme Tid. Da Vinkel E paa Grund af Brydningen er
mindre end Vinkel A, vil Hastigheden i det brydende Legeme
være des større, jo stærkere Brydningen er. Lyset vil altsaa gaa
hurtigere i Vand end i Luft. (Dette
skulde senere blive en af de Ting,
som slog Newtons Lysteori ned,
ti Foucaults Forsøg § 288 lærer,
at Hastigheden i Vand er mindre
end Hastigheden i Luft).
§ 398. Men det er aaben-
bart en stor Vanskelighed, at
Tilbagekastning forklares ved en
Frastødning og Brydning ved Til-
trækning, ti det samme Legeme
virker paa en Gang baade spej-
lende og brydende, altsaa udøver
samtidig Tiltrækning paa
Newton søgte at
Fig. 381. Newtons Forklaring af Brydning.
nogle Lysdele og Frastødning paa andre,
klare denne Vanskelighed ved at antage,
at Lysdelene i en Lysstraale have forskellig Tilbøjelighed til at
lade sig tilbagekaste og til at brydes ind i det gennemsigtige
Legeme, og han mente at faa en god Støtte i denne Antagelse
ved sin Forklaring af de Farver, som dannes i tynde Hinder. Disse
Farver vare kendte baade af Boyle og af Hooke; smukt vise de