Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

512 Newton om Spejling og Brydning. Brydningen forklarede Newton ved at antage, at der var en Tiltrækning mellem Lysdelene og det brydende Legeme, hn Lys- del, som nærmer sig et saadant brydende Legeme ad Banen A C, vil paa Grund af Tiltrækningen gaa ad JFig. 380. Newtons Forklaring af Spejling. den krumme Linie CD (jfr. Banen for et ud- kastet Legeme § 168), og inde i Legemet vil Lysdelene gaa ad Vejen DÆ(Fig. 381). Tiltræk- ningen har kun Indfly- flydelse paa den Kom- posant af Hastigheden, der er lodret paa den bry- dende Flade. Afsættes F C = D Gr vil altsaa A C og DE gennem- løbes i samme Tid. Da Vinkel E paa Grund af Brydningen er mindre end Vinkel A, vil Hastigheden i det brydende Legeme være des større, jo stærkere Brydningen er. Lyset vil altsaa gaa hurtigere i Vand end i Luft. (Dette skulde senere blive en af de Ting, som slog Newtons Lysteori ned, ti Foucaults Forsøg § 288 lærer, at Hastigheden i Vand er mindre end Hastigheden i Luft). § 398. Men det er aaben- bart en stor Vanskelighed, at Tilbagekastning forklares ved en Frastødning og Brydning ved Til- trækning, ti det samme Legeme virker paa en Gang baade spej- lende og brydende, altsaa udøver samtidig Tiltrækning paa Newton søgte at Fig. 381. Newtons Forklaring af Brydning. nogle Lysdele og Frastødning paa andre, klare denne Vanskelighed ved at antage, at Lysdelene i en Lysstraale have forskellig Tilbøjelighed til at lade sig tilbagekaste og til at brydes ind i det gennemsigtige Legeme, og han mente at faa en god Støtte i denne Antagelse ved sin Forklaring af de Farver, som dannes i tynde Hinder. Disse Farver vare kendte baade af Boyle og af Hooke; smukt vise de