Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

514 Lysdelenes periodiske Tilstande. er hveranden Perle i' den Tilstand, som giver Tilbagekastning, og de mellemliggende Perler i den Tilstand, der medfører, at de brydes ind i det brydende Legeme. Endvidere maa det forud- sættes, at den samme Lysdel med smaa Tidsmellemrum snart sættes i den ene, snart i den anden Tilstand. — Se vi nu paa Forholdene ved Newtons Forsøg med Linsen og Glaspladen, for- staas Ringdannelsen uden Vanskelighed. Det ensfarvede Lys, som falder paa Linsen, og som naar dens Røringspunkt med Glas- pladen, tilbagekastes ikke, men gaar videre. Men Lys, som ikke rammer dette Punkt, vil enten tilbagekastes fra Pladen, naar det er gaaet gennem Luftlaget, eller det vil brydes ned i Pladen. Om det ene eller det andet sker, beror paa, i hvilken Tilstand Lys- delen naar Pladen; kommer den til denne, naar den er i »Til- bagekastningstilstanden«, ja saa tilbagekastes den; kommer den til Pladen i »Brydningstilstanden«, vil den brydes ind i Pladen. Kastes nu en Lysdel, som træffer Pladen i en vis Afstand fra Røringspunktet med Linsen, tilbage, vil den næste Lysdel i samme Straale ogsaa kastes tilbage; ti den naar ogsaa Pladen i »Tilbage- kastningstilstanden«, den faar nemlig sin liistandsforandring i det Øjeblik, den naar Pladen. Ligesaa gaar det den følgende Lysdel i Straalen. Fra det betragtede Sted paa Pladen kastes altsaa Lyset stadig tilbage, og det samme sker fra de Punkter, der ligge i lige saa stor Afstand fra Midtpunktet, og det tilbagekastede Lys fra alle disse Punkter ses i Tilbagekastning som en Lysring. Men det er aabenbart Luftlagets Tykkelse, der bestemmer, om en Lysdel naar Pladen i den ene eller i den anden Tilstand. — En Lysdel, som træffer Pladen længere fra Midtpunktet, har et tykkere Luftlag at passere, Lysdelene naa da Pladen i »Bryd- ningstilstanden«, og de brydes derfor ind i Pladen; der tilbage- kastes intet Lys. Uden om den lyse kommer der en mørk Ring; udenfor denne igen en lys o. s. v., og paa den Maade opstaar Ringfænomenet. Samme Forklaring gælder ogsaa Ringene i det gennemgaaende Lys: til en mørk Ring i det tilbagekastede Lys svarer en lys Ring i det gennemgaaende, og omvendt. § 400. Sendes der hvidt Lys istedenfor ensfarvet hen paa Linsen, ville de forskellige Farvers Lysdele ikke forandre deres »Tilstand« med samme Tidsmellemrum. Der er længere Tid imel- lem en rød Lysdels to Tilstandsforandringer end mellem en violet Lysdels to Tilstandsforandringer. Derfor ses der ikke lyse og