Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Emissionsteorien. 515 mørke Ringe, men forskellig farvede Ringe, ti paa det Sted, hvor en Farves Lysdele bleve tilbagekastede, bleve den komplementære Farves Lysdele brudte ind i Pladen. 4 401. Havde den tynde Hinde (her Luftlaget) været lige tyk overalt, saa vilde der kun tilbagekastes Lys af en bestemt Farve. Newton havde den Opfattelse, at alle ensartede Legemer i sig selv ere gennemsigtige; vise de sig undertiden uigennemsig- tige, saa hidrører det fra, at der er luftfyldte Rum (Porer) i det Indre. Men et saadant uigennemsigtigt Legeme bestaar ved Over- fladen af tynde Blade, som efter deres Tykkelse tilbagekaster enten den ene eller den anden Farve. Og det er da disse tynde Blades »Tilbagekastningsfarve« som er Legemets Farve. 5 402. Det var gennem disse indviklede Forhold, Newton mente at have en Støtte for sin Antagelse om, at en Lysstraales Lysdele gennembæves af periodiske Forandringer, hvorved den enkelte Lysdel snart kommer i den spejlende, snart i den brydende Tilstand. Han naaede ad den Vej til en Forklaring af, at en Lysstraale dels blev tilbagekastet dels brudt ved en og samme Overflade. Man kunde fristes til at spørge, om Newton selv var tilfreds- stillet ved disse kunstige Antagelser, og man kan utvivlsomt rolig svare, at det var han ikke. Men ikke des mindre veg han ikke tilbage for at tillægge en Lysstraale endnu flere højst mærkelige Egenskaber for at kunne forklare Grimaldis Forsøg, som han nu tog op til nærmere Undersøgelse. Vi skulle ikke følge Newton i hans Betragtninger over Lysets Bøjning og over en Lysstraales Virkning paa en anden, men nøjes med, hvad der allerede er med- delt om hans Lysteori, som kaldes Emissionsteorien, fordi den er bygget paa Antagelsen af, at Lys er Smaadele, materielle Smaalegemer, som udsendes (emitteres) af de lysende Stoffer. Vi have i vore Dage fuld Sikkerhed for, at Newtons An- tagelse er urigtig; Lys bestaar ikke af Lyslegemer, som udsendes fra Lyskilderne, men Lys er en Art Bevægelse, en Bølgebevægelse, saaledes som Grimaldi og Hooke havde anet. — 6 403. Det var dog først Chr. Huyghens, som klart og ud- tømmende fremsatte Bølgeteorien forLyset(Undulationsteorien). Newton kendte Huyghens Værk, som udkom i Trykken 1690, og som allerede 1678 var læst i Pariser-Akademiet, men Newton kunde eller vilde hverken give Huyghens sin Tilslutning eller klart 33*